Gårsdagens cykeltur blev "Djursland Rundt" - fra Aarhus over Randers, Grenå, Ebeltoft og hjem til Aarhus igen. Turen startede ikke alt for godt, da min sadelpind stille og roligt bevægede sig nedad. Efter mit bikefit i tirsdags var skruen til sadelpinden åbenbart ikke blevet spændt ordentligt, så da cyklen kom ud på nogle ujævne veje, begyndte sadelpinden at flytte sig. Jeg havde droppet at tage mit multi-tool med for ikke at slæbe rundt på "unødig" vægt i 160 km. Efter 25 km, hvor jeg var nået til Voldum, lykkedes det heldigvis at finde en venlig sjæl på en villavej, der stod og rodede med sin vinkelsliber. Han havde en umbraco nøgle, som jeg kunne låne til at spænde min sadelpind, så ham sendte jeg venlige tanker på resten af turen.
Jeg havde fundet ruten på GPSies.com, hvilket i øvrigt er et glimrende sted at finde ruter til at loade ind på sin GPS. Jeg kan lægge ruterne på mit Garmin Forerunner 910XT, som jeg bruger som cykelcomputer. Det har dog til tider nogle problemer med at vise ruten, hvor uret går ud - det er ikke godt nok, Garmin! Ruten var overordnet god nok - der var dog en lang strækning fra Randers til Grenå på en relativ smal vej med meget trafik, og så er det selvfølgelig altid træls at slutte af med modvind de sidste 30-40 km. Efter de 160 km stod den på 10 minutters off bike run, hvor man hopper direkte fra cyklen i løbeskoene for at mærke fornemmelsen i benene. Det gik glimrende - jeg var bare glad for at slippe for at sidde længere tid på sadlen...
Med hensyn til udstyret, så tjek i øvrigt lige afslutningen på bagbremse-kablet, som jeg fik lavet i Skive med hjælp fra min far. Det kan ikke laves meget pænere! Nu går kablet hele vejen rundt om spændeskruen, så der ikke er noget, der rager ud og giver øget vindmodstand :-). Bagbremsen er gemt under kranken for at gøre cyklen så aerodynamisk som mulig, men det gør den ikke ligefrem lettere at indstille. Hvis jeg f.eks. skal flytte på den højre bremseklods, kræver det, at jeg piller den store klinge af foran...Nok om cykling... I dag begav jeg mig ud på min længste løbetur nogensinde. Det blev til godt 31 km med indlagte "pit-stops" efter 13 og 20 km. Det var hamrende varmt - solskin og 25 grader - så der var behov for noget væske, og jeg burde nok have lagt endnu flere pit-stops ind for at få fyldt væskedepoterne. Jeg glæder mig til Challenge Copenhagen, hvor der er depoter for hver 2 km på løberuten.
De første 13 km løb jeg i mine gamle sko, New Balance 1080, hvorefter jeg skiftede til race-skoene, Brooks Racer ST5, som jeg løb de sidste 18 km i. Jeg forsøgte at holde en gennemsnitstempo på ca. 5 min/km, hvilket lykkedes perfekt. Jeg har dog aldrig været så smadret efter en løbetur, så det skal nok blive spændende at prøve kræfter med det afsluttende marathon-løb til Challenge Copenhagen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar