Silkeborg Triathlon - Løbsberetning

I weekenden var der Silkeborg Triathlon, som jeg for første gang selv skulle prøve kræfter med på 1/4 ironman-distancen. De seneste to år har jeg deltaget på stafet-hold, men i år fik jeg hele fornøjelsen selv. De kalder det selv Danmarks Smukkeste Triathlon - og måske også Danmarks hårdeste. Der er ikke mange flade stykker på ruten. Ikke engang vandet i Almind Sø var helt roligt denne dag. TriHenning fangede mig igen i et af hans sjove video-indslag før racet med min klinisk rene cykel.


Jeg fik en rimelig dårlig start, da jeg fik en arm i hovedet efter få meter svømning. Jeg plejer ellers at tage en stor bue udenom slåskampene i starten. Efter yderligere 3-400 meter slugte jeg lidt af vandet, og da vi drejede om første bøje stod bølgerne ind i hovedet på mig. Ja piv piv... Jeg er bare ikke fan af det vand.

Heldigvis gik det lidt bedre på cyklen. De tidligere år har jeg kørt på min Giant racercykel på grund af den kuperede rute, men i år fik Argon 18'eren debut og den kørte trods alt hurtigere end de seneste to år, selvom der også var udfordringer på cyklen. To gange hoppede kæden af i forbindelse med skift til stor klinge, og jeg måtte også en tur ud i rabatten, da en traktor valgte at bakke ud og fylde i hele vejens bredde. Det var lidt op ad bakke - også i bogstaveligste forstand.

Løbet var også en hård omgang. Især bakkerne efter hhv. 1 og 9 km trækker for alvor tænder ud. Og når det samtidig var hamrende varmt, så blev det langt fra til nogen rekorder for mig. Jeg kom i mål i tiden 2:35:07, hvilket jeg med årets træningsindsats må være tilfreds med. TriHenning mente dog godt, jeg kunne ha' givet den lidt mere...


Vinder blev Peter Østergaard fra Odense i tiden 2:01:33 - det går tjept, men det gør det så sandelig også for min fætter Thomas Esbensen. Han bliver bedre og bedre og endte på en samlet 4. plads i tiden 2:10:27! Samtidig vandt han aldersklassen 24-39 år - det er kæmpe stort! Det er et stærkt felt, der stiller til start i Silkeborg, hvilket ikke gør det mindre stort, at han kan banke mange habile triathleter. Jeg er en meget stolt fætter.

Thomas Esbensen - 1. plads i aldersklassen 24-39 år ved Silkeborg Triathlon 2013

Randers Triathlon - Løbsberetning

Min træningsindsats har ikke været imponerende i år, men derfor kan man jo godt stille op til konkurrencer alligevel. I går var det Randers Triathlon, som bød på 1/10 ironman, og det skulle vise sig at blive en glimrende dag.

Svømningen foregik i et 50 meter indendørs bassin, hvor man måtte svømme med våddragt - så fås det ikke meget bedre for mit vedkommende. Svømningen gik også fint nok, selvom et par af de andre i min bane skiftede en del mellem crawl og brystsvømning, hvilket generede en smule. Jeg svømmede i bane med Martin Klein - god ven fra træningslejren på Mallorca tidligere på året. Vi svømmede stort set lige hurtigt - eller langsomt... Der var en relativ lang første skiftezone, så der var god tid til at få våddragten krænget ned over kroppen. Martin blev hægtet af i skiftet, da hans puls eksploderede. Det gjorde min egentlig også - da jeg hoppede på cyklen var den 178 bpm, men jeg kunne fortsætte resten af løbet med samme høje puls.

Cyklingen foregik på en relativ kuperet ud-hjem-rute. Der havde tidligere været en masse bøvl med at dirigere duathleterne, hvor min fætter Thomas Esbensen ærlig talt ikke var særlig tilfreds med hjemmeværnsfolkene, men jeg befandt mig heldigvis midt i feltet, så jeg kunne se, hvor de andre triathleter kørte hen.

Efter et hurtigt andet skifte var jeg lige ved at få krampe i min venstre lægmuskel, men det gik væk igen ved at løbe med korte skridt. Jeg fortsatte med omkring 4 min/km i de knap 5 kilometer, så jeg akkurat fik presset min samlede tid under 1 time - nærmere præcist 59 minutter og 45 sekunder. Det rakte til en 11. plads ud af 118 deltagere. Flemming Hebsgaard vandt i tiden 53:07 og en anden veteran John Albin blev 2'er - imponerende af de gamle gutter. Thomas vandt duathlon-konkurrencen, selvom han kørte for langt på cyklen - endnu et bevis på at han er vanvittig god til at løbe og cykle.

Efter stævnet mødtes vi ved Flemming Hebsgaard og fru Anne Mette i deres palads sammen med en masse andre tri-nørder (og påhæng) til grill og hygge. Det var en rigtig god afslutning på en god dag, og det kan nemt tænkes at blive til en tradition fremover.

Næste weekend gælder det Silkeborg Triathlon, hvor jeg stiller op på 1/4 ironman-distancen. Det er første gang, jeg skal køre stævnet selv. De seneste to år har jeg stillet op på stafet-hold, men i år får jeg selv fornøjelsen af det kuperede terræn, som Silkeborg byder på.

Thy til lands, til vands og i luften - Løbsberetning

Sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at komme med på Team Shamrocks hold til adventure racet Thy til lands, til vands og i luften. Jeg vidste ærlig talt ikke rigtig, hvad jeg gik ind til, men det endte med at blive en ganske fin weekend alligevel.

Vi startede ud fredag aften med race briefing kl. 22 inden de rigtig hårde tog afsted på den lange master-distance, som startede ved midnatstid natten til lørdag. Vi boede i en "tipie" - dvs. et stort rundt telt, som Michael havde medbragt. Det gippede lidt i de tre øvrige Shamrock'ere, da master-folkene startede. De har tidligere været med på samme distance og havde i et øjeblik lysten igen. Men da det en time senere stod ned i stænger og lynede og tordnede, var de alligevel glade nok for at have tag over hovedet. Der måtte dog lige nogle barduner i teltet, så det ikke blæste væk, og vejret var stærkt medvirkende til, at det kun blev til 3-4 timers søvn på luftmadrassen.

Vækkeuret ringede kl. 5.20, og morgenmaden var min sædvanlige langdistance-triathlon-morgenmad med yoghurt og toastbrød. Det er en smule primitivt at skulle forberede alt i et telt, og skoven må også have fået en del gødning fra deltagernes toiletbesøg. Vi var 46 hold tilmeldt á 4 personer, så der var en del mennesker på startstregen kl. 7. Første del af løbet var et mini-orienteringsløb i Snedsted - først inde på Snedsted Skole og derefter i Snedsted by. Det var en sjov og god start på løbet, som primært handlede om at få alle holdene spredt.

Efter lidt startvanskeligheder lykkedes det at komme igennem de 8 poster, og så var vi ellers klar til en lang kamp i det vestjyske. Vi hoppede på MTB'en og fandt let de første poster. Post nr. 4 var den første alternative post - her skulle vi ned og gå omkring en halv kilometer i en å! Og så var tæerne ellers våde resten af dagen. Resten af dagen stod på kano-sejlads (hvor vi kun kæntrede to gange...), gummibåd, 4 meter udspring, svævebane, balancegang mellem to træer, svømning, et langt orienteringsløb og en masse mountainbike.

Morten havde det primære ansvar for kortet, og det styrede han rigtig fint - især under orienteringsløbet. Der var rigtig god stemning på holdet, og det er sikkert ikke sidste gang, jeg deltager i et adventure race. Resultatmæssigt endte vi 2/3 nede i feltet efter at have været i gang i 11 timer 22 minutter og 13 sekunder. At vi ventede over en time på en kano og havde tre punkteringer kunne ikke pille ved, at det var en god dag og et godt arrangeret race.

Thy til lands, til vands og i luften

Hvad er det nu for noget, jeg har rodet mig ud i? For et par uger siden skrev min gode veninde Ditte Bredahl Nielsen til mig, om jeg ville træde til som 4. person i Team Shamrock til "Thy til lands, til vands og i luften". Jaja, sagde jeg bare uden egentlig at vide, hvad jeg sagde ja til. Det er første gang jeg for alvor stifter bekendskab med et adventure race, og racet i Thy består samlet set af 100 km aktivitet fordelt på forskellige discipliner, så jeg skal nok få min sag for.

Jeg har i dag for første gang mødt de tre mennesker, som jeg skal være på hold med om to dage - Michael Rønde, Morten Obel og Fiona Gráinne Slater. De virker til at være tre utrolig sympatiske personer, som går op i sporten uden at være fanatiske, men selvfølgelig med alt i udstyr - aldrig gå ned på udstyr. Jeg føler mig meget velkommen i teamet, og jeg håber at kunne leve op til forventningerne. Det bliver rigtig spændende at prøve kræfter med sporten, som er en del anderledes end det jeg er vant til.

Hvor triathlon er en høj-intensiv sport, som ofte går ud på at koble hjernen fra og give gas fra start til slut, køres et adventure race med en meget lavere intensitet, fordi man også skal orientere sig. Det minder mest af alt om et orienteringsløb, som ud over løb også indeholder diverse andre discipliner. "Thy til lands, til vands og i luften" består på Challenge-distancen, som vi stiller op på, samlet set af følgende aktiviteter fordelt over en masse skiftende pas:

• 16 km løb
• 65 km cykling
• 8 km kanosejlads
• 1-2 km sejlads
• 6 km bike & run (2 personer cykler, 2 personer løber)
• Vandaktivitet
• Rebaktiviteter

Sammenlagt skal omkring 100 km forceres - hvis ellers man tager den rigtige vej... Vindertiden forventes at blive omkring 9 timer, så vi skal nok bruge lidt mere end det. Racet starter allerede kl. 7 lørdag morgen, så vi tjekker ind i et telt i morgen aften - det skal nok blive en fed oplevelse!

Morten, Fiona og Michael fra West Coast Explorer 2012. Foto: Martin Strunge.

Aalborg Triathlon - Løbsberetning

Søndag var det tid til et af årets triathlon-højdepunkter for mit vedkommende, da jeg stillede op til DM halv ironman i Aalborg. På trods af at jeg ikke har trænet så intensivt som sidste år, følte jeg mig klar til at gi' den en skalle. Målet var at komme under de (for mig) magiske 5 timer, og det skulle da også vise sig at blive en tæt kamp.

Stævnet startede allerede kl. 8, så jeg tog fra Aarhus kl. 5 - der er ikke mange biler på vejene på det tidspunkt. På parkeringspladsen i Aalborg mødte jeg Flemming Hebsgaard fra Mallorca-turen, som var regerende mester på kvart ironman-distancen i Aalborg. I år stillede han ligesom mig op på halv ironman-distancen. Ham kommer vi tilbage til.

Svømningen startede fra den modsatte ende af søen i forhold til sidste år. Jeg fulgtes med Rasmus Grønbæk Nielsen dertil - super-triathleten fra Herning, som ofte blander sig med eliten. Og da vi fandt ud af at svømmestarten gik et stykke ude i søen, fik vi efterhånden lidt travlt. Startskuddet lød og så pjaskede jeg ellers afsted. Som så ofte før kom svømningen aldrig rigtig til at køre. Til gengæld ved jeg til en anden gang, at jeg måske skal holde lidt igen med energidrikken inden start. I hvert fald skulle jeg bøvse adskillige gange, hvilket ikke er super praktisk, når man skal have vejrtrækningen til at køre under vand. Oppe af vandet efter ca. 43 minutter - der er plads til rigtig mange forbedringer.

Så gik det straks bedre på cyklen. Eller faktisk var det rigtig hårdt i starten, hvor pulsen hamrede afsted, og det ikke gik særlig hurtigt. Det føltes ikke som om, vinden var så kraftig, men alle andre havde samme fornemmelse, så lidt blæste det nok alligevel. Jeg pressede på på cyklen - kørte med en gennemsnitspuls på 160 bpm (7 slag højere end ved den hele ironman i København sidste år) og et snit på omkring 36 km/t, så 5-timers tiden var inden for rækkevidde inden det afsluttende halvmarathon. Endomondo kunne efterfølgende berette, at det var ny rekord for 50 miles (ca. 80 km) på cykel med en forbedring på godt 2 minutter. De keramiske lejer fra CeramicSpeed kan godt få lidt af æren... :-)

Det var rigtig varmt, så jeg havde sørget for at drikke en masse væske under cyklingen. Omkring 2 liter energidrik og 3 stk. gels på 2½ time. Det virkede også ganske fint de første par kilometer af løbet. Efter omkring 2,5 km var første vand-depot, hvor de havde nogle vandposer, som man selv skulle bide hul i. Det kæmpede jeg noget med, og straks satte en rimelig kraftig sidestik ind. Jeg løb videre, men tempoet faldt til over 5 min/km, og 5-timers tiden forduftede stille og roligt. Vi skulle løbe to runder af ca. 10,5 km, og på 2. runde gav jeg alt, hvad der var tilbage i kroppen. Det var desværre ikke nok, så jeg endte på 5 timer 2 minutter og 14 sekunder.

Det var lidt frustrerende at være så relativ tæt på, men det er trods alt omkring 18 minutter hurtigere end min hidtil hurtigste halv ironman tid sat til Challenge Aarhus sidste år. Jeg skal nok finde de 2 minutter og 15 sekunder et eller andet sted. Op på hesten igen. Og så er det lidt sjovt at se grafikken nedenfor, som viser mine mellemtider og placering igennem stævnet. Fra at ligge nr. 392 (ud af 414 mænd) efter svømningen, får jeg bevæget mig op gennem feltet og ender som nr. 207.

Hurtigste mand, Peter Østergaard fra Odense, kom i mål lige godt en time før mig, og så har vi Flemming Hebsgaard, som overhalede mig efter 13 km løb (og han var startet 40 minutter efter mig!). Han vandt selvfølgelig sin aldersklasse med en tid på 4:19:12 - imponerende af den gamle gut. Min fætter, Thomas Esbensen, stillede til start på kvart ironman-distancen, og han præsterede som altid og tangerede sin 6. plads fra 2012 med en tid på 2:14:10. Han kunne dog ikke følge med über-bikeren Martin Jensen, som vandt den kvarte ironman på 1:57:52, hvilket var hele 12 minutter hurtigere end nr. 2! Godt at se, at han er kommet over sine skader - han bliver spændende at følge fremover.

Triathlon-Danmark holder tilsyneladende også sommerferie. Der er i hvert fald først stævner igen i august, hvor jeg blandt andet har Randers Triathlon og Silkeborg Triathlon på programmet.

CeramicSpeed

Tid til et nørdet indlæg... I morgen er der Aalborg Triathlon, hvor jeg skal igennem en halv ironman. Jeg er klar, og det samme er min Argon 18 tricykel, som sidste weekend blev fuldt opgraderet med CeramicSpeed kuglelejer og nu ruller bedre end nogensinde.

CeramicSpeed laver de bedste letløbende keramiske kuglelejer på markedet og er anerkendt og vidt udbredt i det professionelle cykelfelt. Inden for cykelindustrien laver de kuglelejer til hjul, kranksæt og pulley hjul, som er de to tandhjul i bagskifteren på cyklen. Og nu er alle disse kuglelejer CeramicSpeed modeller på min Argon 18 E-118 tricykel med tilhørende HED Jet 69 FR hjulsæt. Og når jeg nu var i gang fik jeg også opgraderet min racercykel - Giant TCR Advanced med Spinergy Xaero Lite hjulsæt. Jep, jeg elsker mine cykler og nu kan de nærmest køre af sig selv...

Idéen med keramiske lejer er, at kuglerne i lejet er glattere, hårdere og lettere end normale stålkugler, hvilket reducerer friktionen i lejerne, hjælper på effektoverførslen og sikrer længere holdbarhed. Og et CeramicSpeed leje er sågar endnu bedre end andre keramiske lejer på markedet, i og med at kuglerne er mere runde og overfladen endnu glattere, så kvaliteten er helt i top. Man kan spare mellem 6 og 9 watt på at skifte fra stållejer til CeramicSpeed lejer. Og omregnet til tid giver det ca. 3 minutter over 90 km med 35 km/t. Det er da også værd at tage med.

Ud over kuglelejer til cykler laver CeramicSpeed også kuglelejer til motorsport og industrien. For nylig vandt de Elforsk prisen 2013 med et projekt om elbesparende kuglelejer, da der er store besparelser i at udskifte kuglelejer i industrien. Nu skal virksomhederne bare få øjnene op for CeramicSpeed - resultaterne taler sit tydelige sprog...

Aalborg Triathlon

Stævnet i morgen er samtidig DM i halv ironman, så det bliver et stærkt felt, der stiller op. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg har ikke trænet så intensivt i år, så nu må vi se, om jeg kan holde til 5 timers aktivitet. Svømning skal som altid bare overståes. Cyklingen bliver spændende - jeg skal helt sikkert ud og give gas, men jeg kan nok ikke lade være med at tænke en smule på det afsluttende halvmarathon. Løbeformen er sådan set fin nok, men jeg er spændt på, om jeg kan holde tempoet oppe efter de andre strabadser.

Startskuddet lyder allerede kl. 8 i morgen tidlig, så min morgen starter ved 4.30-tiden med det traditionelle morgenmåltid, som jeg skrev lidt om i forbindelse med sidste års Challenge Aarhus. Og eftersom det er et DM-stævne er der på en måde lidt mere pres på. Jeg har revance til gode fra sidste års DM kort distance i Frecericia, hvor ca. alt gik galt. Sådan kommer det ikke til at gå i morgen!

Træningsstatus

Aalborg Triathlon nærmer sig med hastige skridt. Der er nu kun to uger til jeg stiller op på en halv ironman, så formen skal gerne til at indfinde sig. Jeg er sikker på, at jeg nok skal komme igennem, men jeg skulle også gerne have en god oplevelse ud af det.

Der er stadig rigtig meget arbejde og dermed masser af undskyldninger for ikke at træne. Men jeg er trods alt kommet lidt mere i gang - især på løbefronten. Det kom lidt som et chok for mig, at jeg havde så svært ved at løbe 10,5 km i Haderslev i slutningen af maj - også selvom det delvist skyldtes sygdom op til stævnet. Jeg har fået mange flere kilometer i benene siden, og weekendens 14 km forløb uden de større problemer. Nu mangler jeg bare noget fart, så jeg må have et par interval-pas ind i programmet.

Jeg har flere gange snakket om at lægge et træningsprogram op til den halve ironman, og jeg har et fint grundlag fra sidste års optræning til den fulde ironman-distance. Men det er aldrig blevet til noget, så træningen har været lidt tilfældig på det seneste. Svømningen har jeg kun holdt ved lige, så jeg ikke drukner. Og cyklen har også rullet lidt for få kilometer, men jeg kan vel bare bruge et af Flemming Hebsgaards mottoer - "kort og hårdt er bedre en langt og langsomt"...

I dag har der været Challenge Aarhus - en halv ironman, som jeg selv deltog i sidste år. I år var jeg med fra sidelinjen, og det kan jeg også anbefale andre at prøve, hvis deres motivation til triathlon ikke er, hvad den burde være. Det gipper i kroppen, når jeg oplever alle de mennesker, der kæmper på hver deres måde, og det giver mig lyst til at være med. Desuden giver det et godt grin, hvis man stiller sig der, hvor folk hopper, springer eller vælter af deres cykler ind mod anden skiftezone. Der er rigtig mange, som godt kan trænge til en lille smule træning i, hvordan de kommer af deres cykel. Og ja, jeg er også engang væltet i anden skiftezone, men jeg har efterhånden lært det... :-)

Herning Triathlon

Efter et halv-skuffende Haderslev Triathlon i slutningen af maj, hvor jeg gik død på løbeturen, var jeg sidste weekend til Herning Triathlon, hvor distancen var 1/6 ironman, dvs. 650 meter svømning, 30 km cykling og 7 km løb. Over 200 triathleter stillede op, så triathlon må efterhånden siges at være blevet en folkefest.

Træningen efter Haderslev Triathlon har ikke just været prangende. Prioriteringen har i år været anderledes end sidste år, hvor der var en hel ironman på programmet. I år er der "kun" en halv ironman i Aalborg d. 7. juli samt diverse andre kortere stævner, og det har åbenbart ikke været nok til at prioritere triathlon-træningen op. I stedet har jeg brugt voldsom meget tid på mit arbejde den seneste tid, så det bliver nok heller ikke i år, jeg kommer til at stå øverst på skamlen til en tri-konkurrence... :-)

Men selvom man ikke er en top-triathlet, kan man jo godt have sit udstyr i orden, og det fandt triHenning også ud af. Han fangede mig både før og efter Herning Triathlon til en lille snak.



Tjaa... det gik vel sådan set ganske fint. Jeg var to minutter hurtigere end året før og kom i mål på 1 time 33 minutter og 17 sekunder. Jeg var dog kommet i super-heatet med blandt andre prof-triathlet Michelle Vesterby og fætter Thomas, så dem kunne jeg ikke hænge på.

Selvom jeg egentlig svømmede okay, var jeg en af de sidste oppe af vandet i det ca. 40 mand store heat. Og det blev bestemt ikke bedre i første skiftezone. Jeg havde som så ofte før mit GPS-ur oppe i badehætten under svømningen, men i Herning skulle vi smide hætten, da vi kom op af vandet, så pludselig løb jeg med et GPS-ur i den ene hånd og et par svømmebriller i den anden. Så er det ikke nemt at komme af en våddragt. Samtidig fik jeg fjumret så meget med uret, at det stod på "Løb" da jeg skulle til at cykle. Dum fejl, som jeg heldigvis også lærer lidt af.

Cyklingen gik derudaf med godt 37 km/t i gennemsnit. Men eftersom det var super-heatet, var der langt mellem overhalingerne, og det blev ikke bedre, da jeg kom i løbeskoene. Jeg kom til at løbe stort set alene på den 7 km lange rundstrækning, og selv på en over 1 km lang lige strækning med frit udsyn, kunne jeg ingen se foran mig, hvilket var rimelig demotiverende. Men jeg gjorde, hvad jeg kunne, og det rakte til en 41. plads blandt de 211 gennemførte.

Fætter Thomas blev 8'er i det stærke felt - blandt andet takket være dagens bedste løbetid - respekt! Det blev også til et glædeligt gensyn med Trine Gindeskov Andersen - super-cykelrytteren fra Mallorca - som nappede 3. pladsen i kvinde-feltet (garanteret fordi hun lånte min våddragt). Alt i alt en rigtig fin dag i Herning.

Resultater fra Herning Triathlon - 1/6 ironman

I Haderslev blev jeg nr. 68 ud af 276 deltagere i tiden 2 timer 27 minutter og 2 sekunder, samt nr. 48 ud af 125 i min AgeGroup (18-39 år). Alt andet end løbet gik fint, men 48 minutter og 34 sekunder for 10,5 km løb, kan jeg ikke være tilfreds med. Det skyldtes dog formentlig de to uger op til stævnet, hvor jeg havde været halv-syg, så det var måske, hvad jeg kunne forvente. Pyt - jeg skal nok komme til at løbe stærkt igen.

Resultater fra Haderslev Triathlon - 1/4 ironman

Haderslev Triathlon

Jeg har langt fra haft en optimal forberedelse til morgendagens triathlon-stævne i Haderslev. Det skal dog ikke afholde mig fra at stille op alligevel. Jeg "nøjes med" 1/4 ironman sammen med 299 andre triatleter, mens 150 skal ud på den dobbelte distance. Jeg har ikke de store forventninger, men under alle omstændigheder bliver jeg nogle erfaringer rigere til de kommende stævner.

Efter træningslejren i Harzen for et par uger siden har jeg været træt i hele kroppen, og motivationen for at træne har været på lavpunktet. Der satte sig en forkølelse i næse- og hals-regionen, hvilket normalt tager 3-4 dage for mig at komme over, men denne gang har det holdt ved i indtil videre to uger. Der er stadig snot i hovedet - utroligt hvor det kommer fra - og kroppen har endnu ikke brudt sig om intensive træningspas over længere perioder. Nå, nok om det piveri - jeg må jo bare få det overstået hurtigere i morgen...

Heldigvis lader vejret til at arte sig med 15-20 graders varme, men jeg tvivler på, at vandtemperaturen er så høj. Det bliver årets første åbentvandssvømning, hvilket jeg er rimelig spændt på. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har svømmet 950 meter i et stræk - jo, det var nok d. 12. august sidste år... Derudover er der 45 km cykling og 10,5 km løb på programmet, så det skal nok få pulsen op.

Stævnet lader i øvrigt til at blive invaderet af folk fra Aarhus 1900 Triathlon, hvor omkring 50 stiller op - klart den største klub på dagen. Derudover er det årets første stævne for fætter Thomas, som nok skal præstere på trods af at han endnu ikke har modtaget den tri-cykel, som han bestilte for over ½ år siden - dårlig stil, Canyon!

Nu må vi se, om mit kadaver kan komme i gang i morgen. Jeg stiller i hvert fald op, og jeg gi'r ikke op!

Træningslejr til Harzen - Beretning

Anden træningslejr på en måned er ved vejs ende. Det var en meget anderledes oplevelse i Harzen end på Mallorca, og det har lært mig en del om mig selv. Tak til de 20 medrejsende fra Team Triathlon Herning for en glimrende tur - og for at tage en "farrisær" fra en konkurrerende klub med på deres træningslejr... :-)

Bussen rullede fra Herning torsdag morgen kl. 06.07 - dvs. 7 minutter forsinket, fordi Mette lige skulle have en halv times søvn mere end os andre... Vi nåede til Harzen midt på eftermiddagen til en 40 km cykeltur startende med en giftig 3-4 km stigning lige ved hotellet i Bad Sachsa. Løbeturen blev udskudt pga. en fremskreden tidsplan, som også inkluderede en fast spisetid mellem kl. 18 og 19. Det var ikke ligefrem buffet alá Mallorca eller Fuerteventura, men derimod en fast 3 retters menu med schnitzel og bouillon terninger som faste ingredienser. Heldigvis var der kage tilbage fra busturen, så vi tog et ekstra måltid efter aftensmaden ude ved bussen.

Fredag stod på kongeetapen på 117 km, som fornuftigt nok var blevet skubbet fra lørdag. Allerede torsdag havde jeg fået en fornemmelse for terrænet, og det blev blot endnu værre fredag. I stedet for Mallorca's lange seje stigninger er Harzen fyldt med korte eksplosive bakker med høje stigningsprocenter, hvor jeg slet ikke har antrittet til at følge med de stærkeste. Det er af samme grund, at det er forskellige cykelryttere, der gør sig gældende i Tour de France og forårsklassikerne. Og så kunne Herning-banden ellers tonse afsted med de tidligere cykelryttere Frank og Jesper samt fænomenet triHenning i front med mig prustende efter. Efter cykelturen løb vi en 5 km "off bike run" på en (ifølge Jan) flad rute - ifølge mit GPS ur lykkedes det dog at forcere 62 højdemeter på den korte tur...

Lørdagens cykeltur på 100 km mindede en smule om fredagens tur, dog med knap så voldsomme stigninger. Der var igen højt tempo over A-gruppen, som bestod af syv seje gutter og mig. Selvom der på forhånd var lagt op til, at der ikke ville blive gjort holdt for at spise frokost, fik vi overtalt flokken til at gøre det alligevel. Vi fik jo ikke så meget til aftensmad, så der måtte stoppes mad i skuffen på andre tidspunkter. Turen bød også på et stop ved en dæmning, hvor der var en ret fantastisk udsigt, som det ses nederst i dette indlæg. Det blev også til godt 4 km off bike run, samt en kort svømmetur efter aftensmaden i et af de varmeste 25 meter bassiner, jeg kan mindes. 29,6 grader var det, hvilket er voldsom varmt sammenlignet med det 26 grader "kolde" vand, som jeg plejer at svømme i.

Søndag var det fugtigt i vejret, men det afholdte os ikke fra at stå op kl. 6 og cykle en 50 km tur inden morgenmaden - ja, triatleter er et specielt folkefærd. Vi blev gennemblødte og cykler, tøj og krop blev møgbeskidt, men det var en fin tur alligevel. Det lykkedes at rulle mod Danmark igen kl. 9.44, så vi ramte Herning allerede ved 18.30-tiden. Bussen var en ældre sag, som hev gevaldigt efter vejret op ad bakkerne, men vi kom helskindet frem og tilbage takket være en sikker indsats af chauffør Jan Volkmann.

Alt i alt en glimrende tur. Thomas var som altid en god makker - undskyld at jeg snorkede lidt en gang imellem... Nu må vi se, om jeg får lov til at komme med næste år.

Træningslejr til Harzen

Først grisefest på Mallorca, og derefter bustur til Harzen... Ja, jeg vælger mine træningslejre med omhu. I morgen går turen sydpå igen på årets 2. træningslejr inden for en måned. Jeg har været så heldig at få lov til at komme med Team Triathlon Herning på deres årlige træningslejr, da min fætter Thomas kører i klubben. Det bliver fire intensive dage i Kristi Himmelfartsferien med fokus på cyklingen, men hvor der også bliver klemt et par løbe- og et svømmepas ind.

Bussen kører tidlig torsdag morgen mod Harzen og ankommer forventeligt først på eftermiddagen, hvorefter vi kan nå en lille cykeltur i de tyske "bjerge" og en løbetur. Fredag er der en lidt længere cykeltur på programmet samt svømning. Lørdag står den på kongeetapen på 125 km med et efterfølgende løbepas, og søndag når vi en hurtig cykeltur, inden bussen kører mod Danmark igen.

Vi skal 21 personer afsted, heriblandt selvfølgelig fætter Thomas, så det bliver spændende, om vi kan gøre det ligeså godt som på Mallorca, hvor vi gav hele flokken baghjul. Det skal under alle omstændigheder nok blive en god tur.

Ikast Triathlon - Løbsberetning

Store Bededag var der for første gang i mange år Ikast Triathlon. Det var 1/10 ironman med 400 meter svømning i indendørs bassin, 18 km cykling og 4 km løb. På trods af at ude-temperaturen sagde 4 grader, stillede jeg alligevel op, og heldigvis artede vejret sig generelt rigtig fint.

Første heat var allerede kl. 9, og det var jeg blevet placeret i, så jeg fik travlt med at klæde om og gøre mig klar, da briefingen var overstået. Jeg havde forventet, at vi måtte svømme i våddragt, men det måtte vi ikke. Det skulle også vise sig, at vand-temperaturen var 28 grader, hvilket er et par grader højere end jeg er vant til - og ja, 2 grader er vitterligt en kæmpe forskel. Det var jo for en gangs skyld varmt at svømme. Til gengæld gik det ikke særlig hurtigt. Vi svømmede 4 i hver bane, og jeg kom aldrig rigtig ind i en rytme, så jeg måtte bruge hele 10 minutter i baljen.

Efter et fint skifte kom jeg på cyklen og fik straks overhalet 7-8 stykker. Til gengæld var der rigtig langt op til de næste, men jeg gav max gas, så det lykkedes at tage et par stykker mere. Jeg prøvede at holde pulsen oppe på 165-170 bpm, hvilket jeg kunne holde i lang tid på stigningerne på Mallorca. Det gik også fint de første 16 km, hvorefter der kom en tendens til krampe i venstre lægmuskel. Det har jeg ikke oplevet før, og jeg tror, det skyldtes kombinationen af korte bukser og luft-temperaturen. Jeg rullede de sidste par kilometer, og trak i løbeskoene, hvorefter begge lægmuskler dirrede...

Heldigvis hjalp det med en masse korte skridt, og det lykkedes mig at holde farten pænt oppe - de sidste 200 meter med god opbakning fra fætter Thomas, som var tilskuer på dagen men ikke kunne dy sig for at tage løbeskoene med. Jeg kom i mål i tiden 58:52 minutter, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med så tidligt på sæsonen. Tiden skulle da også vise sig at være en af de bedre på dagen, men det var der nu en helt anden årsag til. Jeg endte rent faktisk på en 6. plads samlet ud af 68 gennemførte.

Men men men... placeringen skyldtes, at et skilt på cykelruten var væltet eller blevet smidt i grøften, så halvdelen af feltet kørte forkert. Det var virkelig ærgerligt, da jeg tænkte undervejs på cyklen, at ruten var virkelig godt mærket af i forhold til stævnets størrelse. Selvfølgelig var mange utilfredse, og resultatlisten kan man ikke rigtig bruge til noget, men det var nu alligevel et glimrende stævne i mine øjne.

Kilde: aoh.dk. Foto: Flemming Hansen

Desværre fangede en fotograf mig også i vandet. Pas på med at forstørre billedet - det er ikke for sarte sjæle...

1. Hvor hvid kan man være?
2. Kan man få nogle større briller?
3. Hvor meget luft, skal jeg bruge?
4. Måske skal jeg begynde at gå med en orange badehætte til dagligt...

Første stævne i sæsonen: Ikast Triathlon

I morgen deltager jeg i mit første triathlon-stævne i år. Det bliver 1/10 ironman i Ikast - dvs. 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb. Det burde være til at overkomme med de seneste ugers træningsindsats, men jeg har bestemt ikke store forventninger til min egen præstation.

Siden træningslejren på Mallorca har jeg følt mig træt og uden den store motivation til at træne. Måske skyldes det den store træningsmængde på Mallorca, måske skyldes det de 30 timers arbejde, som ugen har budt på, eller kan jeg måske skyde skylden på jetlag? Ahh, med en 3 timers flyvetur frem og tilbage uden ændring i tidszonen, kan jeg vist ikke bruge det argument. Det skyldes i bund og grund nok bare piveri - 20 grader og ingen vind er unægtelig sjovere at træne i, end når det blæser en pelikan, og temperaturen knapt kan snige sig op på to cifre.

Jeg var ude på tri-cyklen for første gang i år i tirsdags. Jeg har trænet på den på hjemmetræner hen over vinteren, og i den sammenhæng trænet i en mere aerodynamisk position. Jeg har sænket bøjlen på styret 1 cm og har rykket albue-støtterne 6 cm tættere sammen. Det er også gået ganske fint på hjemmetræneren, men det var ikke ligefrem en fornøjelse tirsdag eftermiddag, hvor det blæste kraftigt. Det kræver en stærk overkrop at styre cyklen i den position, og her har jeg stadig plads til forbedringer.

Ikast Triathlon starter allerede første heat kl. 9 i morgen, hvor meteorologerne har lovet 4 graders "varme", og jeg er efterhånden vant til, at der også kan komme regn og blæst til forårets tri-stævner. Jeg er derfor heller ikke helt afklaret med min påklædning endnu. Heldigvis foregår svømningen indenfor, men derefter skal jeg befinde mig udenfor i en times tid, så jeg skal have en eller anden overdel på. Om det bliver en langærmet trøje eller en vest, finder jeg nok ud af i morgen. Jeg ved ikke om våddragt er tilladt under svømningen, men hvis den er, vil jeg også gøre brug af den. Om det kan betale sig tidsmæssigt ved jeg ikke, men eftersom stævnet er et træningsstævne for mig, vil jeg efterligne sommerens stævner så meget som muligt.

Nu må vi se, hvordan det går i morgen. Det giver altid ekstra rutine at deltage i diverse stævner, både hvis det går godt, og hvis det går ad pommern til. Det er aldrig så skidt, så det ikke er godt for noget.

Træningslejr på Mallorca - uge 16

Så er to ugers træningslejr på Mallorca vel overstået. Det blev til 1.374 km cykling med 16.916 højdemeter, hvilket svarer til 115 gange op ad Himmelbjerget... Mens vi var 16 personer i første uge, var vi "kun" 13 personer i uge 2, heraf 9 gengangere fra uge 1 og 4 nytilkomne, men særhederne stoppede ikke af den grund. Vi fik blandt andet selskab af en VVS-montør, der pev gevaldigt over længden på etaperne, men alligevel gik i udbrud efter 140 km, og desuden en mekaniker, som mener at svømning er den nemmeste disciplin i triathlon... Og så kunne en af gengangerne fra uge 15 berette, at hun havde anskaffet sig en "bluray rigtig ironman dragt", som oversat til rigsdansk er en våddragt af mærket blueseventy...

Søndag

Den anden træningsuge var stort set identisk med første træningsuge, så efter en 20 km opvarmningstur var jeg godt forberedt på stigningen efter 4 km i modsætning til en af de nytilkomne deltagere, som gik totalt i stå for bunden af stigningen, og tog Anders med i et styrt, da hun ikke lige havde styr på klik-pedalerne. Thomas og jeg kørte vores eget program denne dag med 3 stigninger på programmet, hvilket blandt andet bød på en fantastisk udsigt fra fyrtårnet på vejen mod Cap de Formentor.

Mandag

Mandag ventede den frygtede stigning Sa Calobra igen - en 9,5 km stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,1% - som en del af dagens etape på 111 km. Mens vi i første uge havde kørt stigningen på ca. 41 minutter, havde vi fået til opgave fra Trine og Jacob fra uge 15 holdet at få tiden banket under 40 minutter. Intet problem... Mens jeg havde kørt parløb med Flemming op af dagens første stigning i et hårdt tempo, havde Thomas sparet sig, så han kunne høvle op ad Sa Calobra på 31:51 minutter - imponerende! Jeg skulle bruge 4 minutter mere på 2. pladsen, mens både Flemming og Anders også kom under de 40 minutter. På hjemturen formåede jeg at ryge en tur i asfalten efter en dum misforståelse mellem Thomas og mig, men jeg var på cyklen 10 sekunder senere og fik blot en lille hudafskrabning på albuen.

Tirsdag

Morgenen startede med en 5 km løbetur, som ikke gik særlig hurtigt, men ikke desto mindre gav mig en øm venstre knæhase. Det er en almindelig gene efter mange kilometer i bjergene - en lille overbelastning, som kan mindskes med ekstra udstrækning, hvilket jeg praktiserede flere gange i løbet af dagen. Sa Calobra etapen sad stadig i benene, og folk frygtede onsdagens kongeetape, så der blev kun rullet en 60 km tur i faldt terræn.

Onsdag

For ikke at have præcis samme kongeetape som i uge 15, var ruten blevet vendt om. Der blev kørt i et hårdt tempo på første stigning og frem mod "appelsinboden" - en simpel udendørs café, som ligger ensomt og forladt i nærheden af Lluc, men som må skovle penge ind fra alle de cyklister, der kommer forbi. Desuden bød dagen for Torben, Anders og jeg på en tur ned til Port de Valdemossa, som er en utrolig smukt plet på øen. De andre blev utålmodige, da vores lille smuttur kom til at tage en times tid, så der blev ingen frokost til os. Efter en hård dag med de hidtil højeste varmegrader, var folk godt ristede, så der blev kørt i et meget adstadigt tempo hjemad på de i alt 166 km, som det blev til for mit vedkommende.

Torsdag

Ligesom i uge 15 var torsdagen hviledag, hvor jeg fik arrangeret at mødes med mine venner Philip og Ditte, som var kommet til Mallorca dagen forinden. De boede i Palma og lejede cykler (inklusiv kurv, bagagebærer og Poul-Nyrup-cykelhjelm), så vi aftalte at mødes til frokost i Inca, som ligger ca. midt i mellem Port de Pollensa og Palma. At det samme dag var Philips 30 års fødselsdag gjorde blot dagen endnu mere speciel. Det var rigtig hyggeligt og et dejligt afbræk i den ellers rimelig intensive træningslejr. Om aftenen holdt Flemming et medrivende oplæg om sin karriere som klassens tykke dreng, bodybuilder, jægersoldat og triatlet. Det var et meget inspirerende oplæg, som blandt andet også bød på mottoer som "Opvarmning og udstrækning er kun for kvinder, bøsser og børn", "Vi smadrer dem" og "Giv aldrig aldrig aldrig op".

Fredag

Dronningeetapen var ligesom kongeetapen blevet vendt om i forhold til uge 15, så i stedet for at køre ned af den 14 km lange stigning Puig Major, skulle vi nu pludselig op over den. Thomas fedt-spillede igen på første del af etapen, men satte til gengæld alt og alle på plads på Puig Major med over 4 minutter ned til mig. Inden da havde jeg dog taget mig af alle øvrige stigninger på etapen, hvor både Flemming og Anders ellers gjorde deres til, at "drengene" skulle få kamp til stregen. Men de må være i bedre form til næste år, hvis de vil hamle op med Thomas og jeg... :-)

Lørdag

Lørdagen var hjemrejse-dag, som bød på ca. 8 timers transport fra Port de Pollensa, hvor vi blev hentet kl. 7.30 til jeg landede i Aarhus midt på eftermiddagen. Dermed var der god tid til at pakke ud og lade op til en 4 dages arbejdsuge startende mandag morgen.

De to ugers træningslejr på Mallorca er ved vejs ende. Endnu en gang var det en rigtig god oplevelse, som helt sikkert vil blive gentaget de kommende år. Tak til alle deltagere for en god tur, og i særdeleshed til fætter Thomas, som jeg er rigtig glad for at have selskab af. Jeg glæder mig til vores Harzen-tur med Team Triathlon Herning i Kristi Himmelfarts-ferien.

Træningslejr på Mallorca - uge 15

Så blev der endelig tid til at skrive lidt på bloggen her fra træningslejren på Mallorca. Det har været en aldeles glimrende første uge, hvor vi har fået kørt en masse på cykel og mødt nogle fine mennesker, omend de alle har hver deres særheder... Én er så fikseret på tal og analyser, at han glemmer at træde til i bjergene på trods af en vægt på blot 78 kg, én kører sig i sænk på turens allerførste stigning og underpræsterer resten af turen, én kører tungere gear end Jan Ullrich, en politimand fra Randers kører med albuerne så bredt, som hvis han skulle afskærme demonstranter i Randers midtby, en grillmester har en 81" fladskærm monteret på styret, en fiskemand, som måske hellere skulle befinde sig på en fiskekutter end i et cykelfelt, en italiensk charmør benytter enhver stilstand i gruppen på at bryde ud i en sporadisk sprint, og en pige så velkørende, at hun glemmer, hvor ondt det gør på drenge, når de taber til en pige.

Lørdag

Vi rejste fra Billund kl. 6.20 og ankom til Hotel Pollensa Park & Spa i Port Pollensa sidst på formiddagen - i øvrigt på en grå og regnvåd dag med temperaturer, som på en kølig dansk efterårsdag. Som sidst gik der en del tid, inden vi fik vores hotelværelse, som først var ledigt midt på eftermiddagen. Mens jeg har min egen cykel med herned, har Thomas lejet en cykel, som skulle afhentes 4,5 km fra hotellet. Det fik vi kombineret med en løbetur - så var træningslejren kickstartet.

Søndag

Søndag var der morgensvømning på programmet i en lille 33 meter udendørs pool ved hotellet. Det var en rigtig kold og mørk fornøjelse - solen var knap nok stået op. Cykelmæssigt stod dagen på ca. 70 km, og turen startede lige på og hårdt med første alvorlige stigning efter kun 4 km og efterfølgende elendige veje ud mod fyrtårnet ved Cap de Formentor. Allerede efter anden stigning manglede jeg 3 ud af 5 bolte, som holder de forreste klinger fast - de var raslet af på de dårlige veje. Samtidig sad mit forreste bremsegreb og klaprede på ujævnhederne - så det startede rigtig godt.

Mandag

Vi løb en 6 km luntetur fra morgenen og var derefter klar til 115 km i sadlen. På første større bjerg på turen gik to personer i front fra start - Flemming Hebsgaard, medarrangør af træningslejren og en glimrende triatlet, samt Trine Gindeskov Andersen, som er en bumstærk cykelrytter og viste sig gennem hele første uge at være blandt de stærkeste. Imponerende, som hun kan køre på cykel! På næste bjerg valgte Fætter-1 og Fætter-2 (Thomas og jeg) at vise den kådige Flemming og den altid-hårdt-startende Trine, hvor skabet skal stå, og således kom Thomas først over med mig på 2. pladsen, Trine 3'er og Flemming 4'er.

Tirsdag

Ifølge programmet var der "kun" 80 km cykling på programmet, men det endte med at blive en 110 km tur, hvor vi blandt andet fik trænet "indvendige rulleskifte" i side-/modvind under kyndig vejledning fra Trine's kæreste Jacob Csizmadia. Om aftenen holdt Anders Oll, hovedarrangøren af træningslejren, et fint foredrag om triathlon-træning, og en rørende fortælling om, at man nok skal blive til noget ved blot at køre hårdt på meget korte distancer ligesom ham selv - og så drikke lidt tæpperens, hvis man begiver sig ud på længere distancer...

Onsdag

Onsdagen bød på turens kongeetape på 165 km med flere alvorlige stigninger. Den værste stigning, Puig Major, var 14 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6%, hvor Thomas tørrede hele gruppen med en kraftpræstation af de store. Jeg fulgte med ham ‭indtil 3,5 km fra toppen, hvor jeg måtte slippe. Det lykkedes ham at sætte mig med hele 3 minutter, mens jeg havde yderligere 2 minutter ned til Flemming på 3. pladsen. Jacob og Trine fulgte yderligere 5 minutter efter - Trine er formentlig blevet psyket af Fætter-1 og 2's skarpe bjergkørsel, samt Jacobs påmindelser til hende om, hvor dygtig en nedkører, han vitterlig er. Det kan desuden nævnes, at der aftenen inden og til morgenmaden blev tanket adskillige portioner mad for at være klar til turen, ligesom der også blev gjort ved flere stop undervejs.

Torsdag

Efter kongeetapen kom træningslejrens første hviledag. Jeg tog dog en rulletur med Jacob og Trine på knap 100 km for at få løsnet lidt op i benene. Min cykel var begyndt at knage mere og mere, og Jacob fandt frem til, at navet i mit forhjul var løst, selvom det lød som om lyden kom fra kranken - godt opdaget. Eftermiddagen stod på lidt hygge ved poolen, og om aftenen holdt Jacob et foredrag om sit firma, CeramicSpeed, som er kendt blandt de fleste i triathlon- og cykelverdenen for letløbende keramiske lejer til blandt andet cykler.

Fredag

Fredag kom dronningeetapen, hvilket samtidig var den sidste etape for dem, der kun skulle deltage i uge 15. Det betød også, at flere skulle ud og brænde de sidste kræfter af - super fedt. Trine havde diamanter i benene efter at have fået koffein til morgenmad, og Ivan begav sig ud på et vildt togt på Coll de Soller. Det blev desværre også til to styrt - først et solostyrt af Brian midt i 12-mands gruppen, og midt på etapen Jacob, som var så uheldig at køre i en rille i vejen, hvor forhjulet kilede sig fast. Jeg føler mig en smule medskyldig, da jeg kørte forrest i gruppen på daværende tidspunkt og måske burde have advaret om rillen. Jeg synes selv, at jeg normalt er god til at markere for huller i vejen og lignende, og jeg kritiserer folk for ikke at gøre det. Derfor er det også ekstra træls, at jeg ikke så den forbandede 2 cm rille. Heldigvis fik begge kun overfladiske skrammer.

Lørdag

Dagen var ikke programsat, men Thomas og jeg fik løbet en tur om formiddagen, fik en gang massage over middag, og jeg fik repareret knirkelydene fra min cykel - fornav spændt, kranken spændt, og friløbet i baghjulet smurt. Det var også dagen hvor Trine, Jacob, Laust, Ivan og Finn forlod hotellet for at drage mod Danmark igen - symptatiske mennesker, der vil blive savnet på den resterende del af træningslejren. Det har været en fornøjelse at tilbringe ugen sammen med dem, og jeg håber, at vi ses igen.

Træningslejr på Mallorca

Nu nærmer triathlon-sæsonen sig for alvor. På lørdag går turen til Mallorca på årets første træningslejr, hvilket gerne skulle pudse formen af inden de første triathlon-stævner løber af staben i maj. Jeg glæder mig som et lille barn og synes selv, jeg tager velforberedt afsted. Træningsmængden hen over vinteren har ikke været helt så høj som sidste år, hvor der stod en hel ironman på programmet. I år nøjes jeg med diverse stævner fra 1/10 til 1/2 ironman, men det skal ikke afholde mig fra 14 dages træningslejr i de sydeuropæiske bjerge.

Mallorca er berømt for at have fantastiske forhold for især cykelryttere. Jeg har aldrig selv været der, men adskillige professionelle cykelhold bruger ofte Mallorca til deres træningslejre. Der skulle være rigtig gode veje og ikke så meget bil-trafik, og samtidig skulle der være lidt for enhver smag hvad angår stigninger. Vejret er også lige en tand bedre end Danmark, men der er vist både risiko for sne og kulde på de højeste tinder på Mallorca, så jeg er i syv sind med, hvilket tøj der skal proppes i kufferten.

Træningslejren arrangeres af tidligere landstræner i Dansk Triatlon Forbund, Anders Oll, samt tidligere jægersoldat, Flemming Hebsgaard, og det primære fokus for træningslejren er cyklingen, som byder på ture op til 165 km. Der er også svømning og løb på programmet, men det er knap så intensivt som sidste års træningslejr på Fuerteventura med Dansk Triatlon Forbund.

Med på træningslejren er min tro følgesvend i triathlon-verdenen - min fætter Thomas. Han er rigtig god til at underspille sin form og forberedelser, men jeg er sikker på, at han nok skal være der, når det gælder. Det er dejligt at have selskab af en, der deler de fleste af mine interesser, så jeg er sikker på, at vi nok skal få en fantastisk tur.

Det har været meget givtigt at have erfaringerne fra sidste års tur til Fuerteventura dokumenteret her på bloggen, hvilket jeg selv har udnyttet til at huske, hvad der kunne forbedres fra sidst. Blandt andet har jeg fået en lavere gearing på min cykel, og så skal jeg se, om jeg kan få plads til min fodpumpe i cykelkufferten, som vi godt kunne have brugt sidste år. Jeg har desuden lidt at revancere fra Fuerteventura-turen, hvor jeg kom til at spise lidt for meget fra salatbaren uden at overveje den spanske køkkenhygiejne, hvilket resulterede i et slemt maveonde.

Nu får vi se, hvordan det går denne gang. Som sidste år forventer jeg at give et par updates fra træningslejren her på bloggen, så stay tuned :-)

Kasserer i Aarhus 1900 Triathlon

Ja sådan kan det gå, når man møder op til en generalforsamling. Jeg har i længere tid tænkt på, at jeg gerne ville bidrage med noget mere i min klub, Aarhus 1900 Triathlon. Og det får jeg nu rig mulighed for, da jeg er blevet valgt som kasserer i klubben.

Den tidligere kasserer Karsten Helbo valgte at trække sig fra posten, og bestyrelsen havde tilsyneladende ikke store forventninger til at finde en afløser, eftersom de havde stillet forslag om at ændre i vedtægterne, så det blev muligt at ansætte en ekstern bogholder eller lignende. Men det undgik de, da jeg rakte hånden i vejret under valget til stort bifald fra over 50 fremmødte til generalforsamlingen.

Der er omkring 250 medlemmer i klubben, hvilket gør det til en af de største i Danmark, med dertilhørende trænere, arrangementer og stævner, så jeg skal nok få nok at se til. Jeg træner desværre sjældent med klubben, da jeg bor i den anden ende af byen, og de fleste træningstider ikke lige passer ind i mit øvrige program med 37 timers fuldtidsarbejde og diverse andre projekter på sidelinjen. Derfor er jeg også glad for at kunne bidrage lidt til klubben på en anden måde, og jeg håber, jeg kommer til at indfri forventningerne.

Spinergy Xaero Lite

Det skal være lidt sjovt en gang i mellem, og man må jo aldrig gå ned på udstyr. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, da jeg gik i gang med projekt tricykel, har jeg en stor passion for cykler. Og eftersom foråret igen står på en træningslejr til de sydeuropæiske bjerge, hvor jeg sidste år fandt ud af, at min gearing var lige lovlig høj, skulle jeg under alle omstændigheder have fat i en kassette med lidt flere tænder. Så hvorfor ikke samtidig købe et par hjul til den nye kassette?

Selvfølgelig lyder det komplet tosset i andres ører, men der dukkede lige pludselig et godt tilbud op på et par Spinergy Xaero Lite - et let og stift hjulsæt specielt beregnet til bjergkørsel.

Hjulene vejer 1.535 gram, hvilket er omkring 500 gram lavere end det originale hjulsæt på min Giant TCR Advanced 3. Men nok så vigtigt er det, at hjulene er komfortable og samtidig meget stive, hvilket især er en fordel ved bjergkørsel. Det skyldes især PBO-egerne, som Spinergy har patent på. I modsætning til konventionelle egere af stål består hver enkelt PBO-eger af 30.000 fibertråde, som er bedre til at absorbere ujævnheder i asfalten. Egerne er 3 gange stærkere end en almindelig stål-eger, men vejer kun det halve.

Fælgen er en standard 24 mm bred aluminiumfælg til dæk og slange. Ligesom på mine tri-konkurrencehjul faldt valget af dæk og slange på Schwalbe Ultremo ZX dæk samt Schwalbe Extralight slanger.

Og nåe ja, kassetten blev en Shimano Ultegra 11-28, dvs. hvor det mindste tandhjul har 11 tænder og det største 28 tænder. Når man kører med en bagskifter med kort arm, som jeg gør på mine cykler, kan det største tandhjul på kassetten højst være med 28 tænder, for at kæden kan være mellem kassette og bagskifter.

Så nu kan bjergene bare komme an...