Træningslejr på Mallorca - uge 15

Så blev der endelig tid til at skrive lidt på bloggen her fra træningslejren på Mallorca. Det har været en aldeles glimrende første uge, hvor vi har fået kørt en masse på cykel og mødt nogle fine mennesker, omend de alle har hver deres særheder... Én er så fikseret på tal og analyser, at han glemmer at træde til i bjergene på trods af en vægt på blot 78 kg, én kører sig i sænk på turens allerførste stigning og underpræsterer resten af turen, én kører tungere gear end Jan Ullrich, en politimand fra Randers kører med albuerne så bredt, som hvis han skulle afskærme demonstranter i Randers midtby, en grillmester har en 81" fladskærm monteret på styret, en fiskemand, som måske hellere skulle befinde sig på en fiskekutter end i et cykelfelt, en italiensk charmør benytter enhver stilstand i gruppen på at bryde ud i en sporadisk sprint, og en pige så velkørende, at hun glemmer, hvor ondt det gør på drenge, når de taber til en pige.

Lørdag

Vi rejste fra Billund kl. 6.20 og ankom til Hotel Pollensa Park & Spa i Port Pollensa sidst på formiddagen - i øvrigt på en grå og regnvåd dag med temperaturer, som på en kølig dansk efterårsdag. Som sidst gik der en del tid, inden vi fik vores hotelværelse, som først var ledigt midt på eftermiddagen. Mens jeg har min egen cykel med herned, har Thomas lejet en cykel, som skulle afhentes 4,5 km fra hotellet. Det fik vi kombineret med en løbetur - så var træningslejren kickstartet.

Søndag

Søndag var der morgensvømning på programmet i en lille 33 meter udendørs pool ved hotellet. Det var en rigtig kold og mørk fornøjelse - solen var knap nok stået op. Cykelmæssigt stod dagen på ca. 70 km, og turen startede lige på og hårdt med første alvorlige stigning efter kun 4 km og efterfølgende elendige veje ud mod fyrtårnet ved Cap de Formentor. Allerede efter anden stigning manglede jeg 3 ud af 5 bolte, som holder de forreste klinger fast - de var raslet af på de dårlige veje. Samtidig sad mit forreste bremsegreb og klaprede på ujævnhederne - så det startede rigtig godt.

Mandag

Vi løb en 6 km luntetur fra morgenen og var derefter klar til 115 km i sadlen. På første større bjerg på turen gik to personer i front fra start - Flemming Hebsgaard, medarrangør af træningslejren og en glimrende triatlet, samt Trine Gindeskov Andersen, som er en bumstærk cykelrytter og viste sig gennem hele første uge at være blandt de stærkeste. Imponerende, som hun kan køre på cykel! På næste bjerg valgte Fætter-1 og Fætter-2 (Thomas og jeg) at vise den kådige Flemming og den altid-hårdt-startende Trine, hvor skabet skal stå, og således kom Thomas først over med mig på 2. pladsen, Trine 3'er og Flemming 4'er.

Tirsdag

Ifølge programmet var der "kun" 80 km cykling på programmet, men det endte med at blive en 110 km tur, hvor vi blandt andet fik trænet "indvendige rulleskifte" i side-/modvind under kyndig vejledning fra Trine's kæreste Jacob Csizmadia. Om aftenen holdt Anders Oll, hovedarrangøren af træningslejren, et fint foredrag om triathlon-træning, og en rørende fortælling om, at man nok skal blive til noget ved blot at køre hårdt på meget korte distancer ligesom ham selv - og så drikke lidt tæpperens, hvis man begiver sig ud på længere distancer...

Onsdag

Onsdagen bød på turens kongeetape på 165 km med flere alvorlige stigninger. Den værste stigning, Puig Major, var 14 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6%, hvor Thomas tørrede hele gruppen med en kraftpræstation af de store. Jeg fulgte med ham ‭indtil 3,5 km fra toppen, hvor jeg måtte slippe. Det lykkedes ham at sætte mig med hele 3 minutter, mens jeg havde yderligere 2 minutter ned til Flemming på 3. pladsen. Jacob og Trine fulgte yderligere 5 minutter efter - Trine er formentlig blevet psyket af Fætter-1 og 2's skarpe bjergkørsel, samt Jacobs påmindelser til hende om, hvor dygtig en nedkører, han vitterlig er. Det kan desuden nævnes, at der aftenen inden og til morgenmaden blev tanket adskillige portioner mad for at være klar til turen, ligesom der også blev gjort ved flere stop undervejs.

Torsdag

Efter kongeetapen kom træningslejrens første hviledag. Jeg tog dog en rulletur med Jacob og Trine på knap 100 km for at få løsnet lidt op i benene. Min cykel var begyndt at knage mere og mere, og Jacob fandt frem til, at navet i mit forhjul var løst, selvom det lød som om lyden kom fra kranken - godt opdaget. Eftermiddagen stod på lidt hygge ved poolen, og om aftenen holdt Jacob et foredrag om sit firma, CeramicSpeed, som er kendt blandt de fleste i triathlon- og cykelverdenen for letløbende keramiske lejer til blandt andet cykler.

Fredag

Fredag kom dronningeetapen, hvilket samtidig var den sidste etape for dem, der kun skulle deltage i uge 15. Det betød også, at flere skulle ud og brænde de sidste kræfter af - super fedt. Trine havde diamanter i benene efter at have fået koffein til morgenmad, og Ivan begav sig ud på et vildt togt på Coll de Soller. Det blev desværre også til to styrt - først et solostyrt af Brian midt i 12-mands gruppen, og midt på etapen Jacob, som var så uheldig at køre i en rille i vejen, hvor forhjulet kilede sig fast. Jeg føler mig en smule medskyldig, da jeg kørte forrest i gruppen på daværende tidspunkt og måske burde have advaret om rillen. Jeg synes selv, at jeg normalt er god til at markere for huller i vejen og lignende, og jeg kritiserer folk for ikke at gøre det. Derfor er det også ekstra træls, at jeg ikke så den forbandede 2 cm rille. Heldigvis fik begge kun overfladiske skrammer.

Lørdag

Dagen var ikke programsat, men Thomas og jeg fik løbet en tur om formiddagen, fik en gang massage over middag, og jeg fik repareret knirkelydene fra min cykel - fornav spændt, kranken spændt, og friløbet i baghjulet smurt. Det var også dagen hvor Trine, Jacob, Laust, Ivan og Finn forlod hotellet for at drage mod Danmark igen - symptatiske mennesker, der vil blive savnet på den resterende del af træningslejren. Det har været en fornøjelse at tilbringe ugen sammen med dem, og jeg håber, at vi ses igen.