Jeg har trænet siden d. 7. august 2011, hvor jeg vandt billetten til Challenge Copenhagen 2012 - altså lige omkring et år, hvoraf de første 8-9 måneder foregik med ad-hoc træning indenfor de tre discipliner. De sidste 15 uger op til racet har jeg derimod lænet mig op af et træningsprogram (se programmet fra 23. april til 12. august) - det er dog først de sidste par uger, hvor jeg har fulgt det nøje. Jeg synes, det har været svært at presse alle træningspas ind sammen med en 37 timers arbejdsuge, men det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering. De seneste uger har jeg holdt ferie, hvilket har gjort det nemmere at følge programmet.
Som det kan ses på nedenstående graf, har jeg gennem hele efteråret og vinteren ligget på 15-20 timers træning pr. måned, hvilket altså kun er 3-4 timer om ugen. Der er tale om effektiv træningstid, så det kan føles som mere i hverdagen, når man inkluderer omklædning og evt. transport.
Klik på grafen for at se den i større format. |
I maj og starten af juni var jeg ramt af cykelstyrtet, som indbragte mig to sting i overarmen og en god uges træningspause, så det er først siden da, at der rigtig er blevet lagt nogle timer i træningen. Juli har budt på 44 timer - stødt stigende antal timer for hver uge i juli fra 7 timer i første uge til 14 timer i sidste uge.
Distancerne, som jeg har tilbagelagt i de tre discipliner, kan ses i de nedenstående tre grafer. De er alle præget af turen til Fuerteventura i april, og cykling og løb af den stigende træningsmængde i juli.
Svømning | Cykling | Løb |
Ifølge træningsprogrammet skulle jeg have løbet meget mere end jeg har gjort de seneste par måneder. Jeg synes dog, at programmet indeholder rigelig meget løb, idet der er flere ture i nærheden af 30 km, og samtidig har jeg deltaget i kortere konkurrencer i de weekender, hvor de lange løbeture ifølge træningsprogrammet ligger. De seneste uger har jeg dog optrappet løbemængden, hvilket er lidt for sent i forløbet, og det har kunnet mærkes på min venstre akillessene de seneste par dage, så her kommer nedtrapningen ekstra belejlig. Selvom det ikke er alvorligt, tager jeg det meget seriøst - overbelastning af akillessenen er en typisk skade blandt løbere, og jeg ved jo, at min form er god, så det er ikke vigtigt, om jeg kommer ud at løbe inden d. 12. august. Der er ingen grund til at forværre situationen.
Mit træningsprogram lægger desuden op til, at det kun er svømningen, hvor man når op på ironman-distancen på 3,8 km, mens jeg ikke har cyklet 180 km eller løbet et marathon i træningsforløbet. Det er der forskellige holdninger til. På den ene side skal man ikke brænde sig selv fuldstændig af under træningen, mens det på den anden side er rart at kende distancen af hver disciplin på forhånd. Jeg har cyklet 160 km og løbet 31 km som det længste, hvilket passer mig fint. Jeg skal nok overleve de sidste 20 km cykling og 11 km løb - forhåbentlig da...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar