Registrering til Challenge Copenhagen

I dag fik jeg udleveret mit startnummer til Challenge Copenhagen, så nu kan jeg få de sidste finesser klargjort inden søndagens race. Der er klistermærker med mit nummer til cyklen og hjelmen, stort nummer til nummerbæltet, rød badehætte, chip, de tre skifteposer og en masse reklame-sager. Nedenfor ses det efterhånden karakteristiske billede af de væsentligste remedier - det tredje billede i år til mit tredje Challenge-stævne. Og nu har jeg så et par dage til at overveje, hvad der skal proppes i de tre poser...

Et lille fif når det store nummer sættes fast på nummerbæltet. Jeg sætter nummeret fast med sikkerhedsnåle - en i hver side (selvfølgelig med spændet ud ad, så det ikke generer på maven). For at undgå at nålen bliver revet ud af siden på nummeret, når man tager det på, kan jeg anbefale at sætte et stykke isolerbånd på bagsiden af nummeret, og stikke nålen gennem det. Så skal nålen nok blive i nummeret.

Ud over registreringen har dagen budt på en svømmetur i Amager Strandpark, hvor der skal svømmes på søndag. Der var stort set ingen bølger i dag men til gengæld en del strøm - det vil være fint med nogle tilsvarende forhold på søndag. Det mest "ubehagelige" ved vandet er de store mængder græs, som gror fra bunden. Jeg er ikke ligefrem fan af at føre hånden igennem en sværm af slimede tråde eller få dem i hovedet for så vidt...

Jeg svømmede med mine mørke svømmebriller i dag, og det gik også fint så længe solen var igennem, men da den forsvandt, blev det godt nok mørkt, så jeg er rimelig overbevist om, at jeg svømmer med klare glas på søndag. Der var ikke andre svømmere i vandet (i hvert fald i den ende af lagunen, som jeg svømmede i), så selvom det bestemt ikke kan anbefales at svømme alene i åbent vand, gik det i dag. Til gengæld var det også første gang, jeg selv skulle lukke min våddragt - hold da op det var besværligt! Lynlåsen sidder på ryggen og lynes nedefra og op, og den ville rigtig gerne gå fast, når jeg hev i lynlås-snoren op over min skulder. Så hvis ikke jeg svedte i forvejen, kom jeg i hvert fald til det der...

Til registreringen stødte jeg også ind i en bekendt fra Fuerteventura-turen - Thomas Rex Olsen og hans familie. "Tonser-Thomas" kan køre vanvittig hurtigt på en cykel, hvilket jeg fik at føle efter en hård dag i bjergene på Fuerteventura, hvor han på hjemturen satte mig fra hjul ud af lige vej... Det er ikke ligefrem noget, jeg er vant til. Han skal nok køre et godt race på søndag, og det håber jeg også, at de andre Fuerteventura-venner, som stiller op, kommer til at gøre. Det bliver sjovt, at se nogle flere af dem igen.