Løbsberetning 3: Challenge Copenhagen - Cykling

Jeg er lige kommet hjem fra et foredrag med Torbjørn Sindballe - tidligere pro-triatlet - i forbindelse med Silkeborg Triathlon, som løber af staben i morgen. Det er utroligt så motiveret og rastløs, man kan blive af at høre og være sammen med en flok trimmede sportsfolk. Jeg deltager på et stafet-hold i morgen på 1/4 ironman med et par stykker fra mit arbejde, så der er lagt op til en ren hyggetur for mig, hvor jeg "kun" skal cykle 45 km. Dog er Silkeborg Triathlon udråbt til Danmarks smukkeste og hårdeste triathlon i et rimelig kuperet terræn, så det skal nok blive hårdt alligevel, og jeg kan jo nok ikke lade være med at give lidt gas...

Nå, tilbage til København og Challenge Copenhagen. Jeg hoppede på cyklen efter præcis 1½ time til 180 km i det Nordsjællandske landskab. Pulsen lå helt perfekt på 152 bpm fra start, og kroppen fandt hurtigt ind i en god rytme. Jeg havde besluttet at forsøge at køre med en gennemsnitspuls på 155 bpm, hvilket jeg tidligere har gjort med succes ved kortere tri-stævner. Det rullede rigtig godt med 35-36 km/t, og pulsen blev, hvor den skulle. Den højeste puls på hele cykelturen kom faktisk efter 16 km, hvor jeg kørte forbi mit fantastiske heppekor - det var et stort øjeblik, og der bankede hjertet lige 10-15 slag ekstra pr. minut.

Min ernæringsstrategi blev holdt rimelig fornuftigt. Jeg havde dog lidt problemer med at drikke 750 ml energidrik i timen, så jeg endte med kun at drikke fire flasker i stedet for de fem flasker, jeg havde regnet med. Jeg havde puttet en salt-tablet i de tre 750 ml flasker, som jeg havde med på cyklen, og det gør det til en rimelig stærk drik. Jeg tog en flaske i væskedepotet efter 50 km, som jeg i første omgang troede var rent vand, men det var en tyndt koncentreret energidrik, hvilket var en udmærket kombination med min stærke energidrik. Jeg tog en gel efter en time på cyklen og en halv energibar efter to timer. Efter tre timer begyndte benene at syre lidt til. Jeg havde en lang periode kørt og skiftet lidt med en stafet-cykelrytter, som kørte et fint stabilt tempo, men ham måtte jeg slippe efter 110 km, og i stedet måtte jeg sætte mig op i sadlen i 5-10 km for at spise den anden halvdel af energibaren og få styr på kroppen igen. Min storebror knipsede et par videoer efter henholdsvis 40 og 66 km, og på det sidste kan man se ham jeg "lå på hjul af". Bare rolig - 10-meter reglen blev overholdt - en regel, der går ud på, at der skal være mindst 10 meter fra forhjul til forhjul, så man ikke får fordel af at ligge på hjul af hinanden.


Efter min krise ved 110 km besluttede jeg mig for at sænke min gennemsnitspuls to slag til 153 bpm, og det viste sig at være en god strategi. Jeg fandt ind i en fin rytme igen, og i Lyngby efter ca. 165 km overhalede jeg stafet-cykelrytteren igen. I Lyngby kører man gennem gågaden, som er belagt med brosten, og her vælger mange at køre stille og roligt igennem, mens jeg i stedet bruger cykel-klassiker-eksperten Tom Boonen's strategi. Fuld hammer over brostenene - så man slipper for at køre ned i hvert eneste hul, men i stedet "svæver" hen over stenene, og på den måde er man jo heller ikke så lang tid på brostenene... De integrerede kabler i min ramme larmede til gengæld helt vildt på brostenene, så de formentlig har skræmt det meste af Lyngbys befolkning væk.

Min dejlige Argon 18 E-118 cykel gjorde ellers et fremragende stykke arbejde på dagen. Det eneste problem opstod efter ca. 75 km, hvor det var som om gearkablet til bagskifteren gav sig en smule, hvilket betød at jeg på de resterede 105 km ikke skiftede så meget, da ikke alle gear kørte lige godt. Men jeg undgik at komme af cyklen i de 5 timer 9 minutter og 30 sekunder, som jeg brugte på de 180 km, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på knap 35 km/t. Meget tilfredsstillende!

Jeg drak ikke på de sidste 10 km, da det kan komme til at skvulpe i maven på løbet, og de sidste fem kilometer inden skiftezonen rullede jeg i nogle lette gear, så kroppen blev gjort klar til det afsluttende maraton-løb. I skiftezonen står der hjælpere til at tage cyklen, og de havde desuden fundet min skiftepose frem, hvilket jeg i første omgang ikke lige havde fattet. Jeg nåede heldigvis ikke så langt, inden jeg fik vendt mig om, snuppet posen og skiftet cykelskoene ud med løbeskoene.

Klar til 42,2 km løb, som viste sig at blive en hård omgang...

Løbsberetning 2: Challenge Copenhagen - Svømning

Challenge Copenhagen startede for mit vedkommende ved 4-tiden, hvor jeg stod op og fik fyldt energidepoterne med en masse lette kulhydrater. Min kammerat Tonny, som også boede på campingpladsen, var så venlig at køre mig til startområdet, hvor vi ankom lidt før kl. 6. Solen var stået op, vandet var spejlblankt, 19,6 grader og uden bølger - det var perfekt vejr. Der var ikke ankommet så mange, så jeg havde god tid til at låne en pumpe og komme en tur på tønden. Blot et kvarter senere var der meget lang kø til toiletterne, og pumperne blev flittigt brugt, så det kan anbefales at komme et kvarter før... :-)

Den første pumpe, jeg lånte, var ikke særlig god og lukkede mere luft ud af forhjulet, end der kom i. Der var mere held med den næste, men efterfølgende kunne jeg se, at den midterste split i ventilen til forhjulet var blevet bøjet af mit asen og masen med den første pumpe. Ved hjælp af lidt spyt på ventilen kunne jeg dog heldigvis konstatere, at ventilen var tæt. Det skal dog siges, at forhjulet var fladt om tirsdagen, hvor cyklen blev pakket sammen - netop på grund af ventilen - men der var masser af luft i slangen hele søndag, så lidt heldig har man lov til at være...

Nå, tilbage til det, det hele handler om. Svømmestarten gik for mit vedkommende kl. 7.35. Det var nogle nervepirrende sidste minutter, hvor racet blev tænkt godt og grundig igennem, men jeg var heldigvis mere spændt end jeg var nervøs. Jeg var super klar! Starten gik, og jeg fandt mig til rette i den sidste tredjedel i højre side af mit heat, som bestod af 300 deltagere med rød badehætte. Allerede efter et par hundrede meter fik jeg tisset første gang i vandet, hvilket jeg også havde glædet mig til i minutter op til startskuddet. Det gentog sig to gange, men så heller ikke mere under resten af racet.

Der er tre broer fra Amager til selve strandparken, og derpå var sat store bannere, som angav hvor langt vi havde svømmet. Det var rigtig rart at vide, og det gav desuden noget at orientere sig efter. Dum di dum di dum... det gik fremad, dog ikke særlig hurtigt. Efter ca. 1.000 meter prøvede jeg at bevæge mine ben lidt mere koordineret end tidligere, og lige pludselig kørte det helt fantastisk. To benspark pr. armtag (tror jeg nok) - jeg fandt en rytme, som jeg aldrig har haft i vandet før. Godt tidspunkt at lære det på...

Jeg svømmede de 3.800 meter på 1:23:56 - en del hurtigere end forventet. Til sammenligning svømmede jeg den halve distance i Aarhus på 52:22, så der er virkelig sket fremskridt. Jeg svømmede endda så hurtigt, at heppekoret lige præcis ikke nåede at se mig komme op af vandet. Til gengæld var de der, da jeg hoppede på cyklen efter præcis 1½ time. Der var rigtig mange atleter i skifte-teltet, og jeg er stadig ikke verdens hurtigste til at få våddragten af, så det tog lidt tid at få klaret det hele. Hellere bruge et halvt minut ekstra i skiftezonen end at glemme noget eller ikke få sat strømperne ordentligt. På grund af det fremragende vejr valgte jeg kun at tage fire gels og en energibar i baglommen - ingen ærmer eller handsker. Det viste sig at være en god disposition...

Løbsberetning 1: Challenge Copenhagen

Sikke en fremragende dag! Alt gik op i en højere enhed, og jeg nåede endda mit uofficielle mål på 10½ time - helt præcist 10:29:02. Jeg havde for nemheds skyld satset på 1½ times svømning + 5½ times cykling + 3½ times løb, og det viste sig ikke at være helt ved siden af. Efter en fremragende svømning, hvor jeg for første gang lærte at bruge mine ben, hoppede jeg på cyklen efter præcis 1½ time. Cyklingen gik (som håbet) 20 minutter hurtigere end beregnet, mens marathonløbet trak tænder ud fra start til mål og blev tilsvarende 20 minutter langsommere end jeg havde håbet på. Jeg er meget, meget tilfreds med min præstation - det kunne jeg ikke have gjort bedre. I de kommende blogindlæg vil der komme mange flere detaljer om hver enkelt disciplin, men dette indlæg kommer til at handle om det, der gjorde min dag helt speciel.

Tjek lige ovenstående billede - jeg bliver stadig helt rørt af at se det. Det er mit fantastiske support crew, som for de flestes vedkommende var kommet langvejs fra for at heppe på mig. Med special-fremstillede t-shirts og et banner, der på det meste af løbeturen prydede Knippelsbro, fik jeg al den opbakning, jeg kunne håbe på. Jeg anede ikke, hvad de havde forberedt - de sagde blot, at jeg nok skulle se dem... Og det gjorde jeg! Det er helt specielt at løbe forbi en kæmpe flok, som skriger og skråler mit navn - det giver ekstra gejst og et smil på læben, og selv de øvrige tilskuere må have fået sig en oplevelse uden lige.

Ud over de rød-trøjede supportere var mine forældre, storebror og fætter også draget fra Jylland for at heppe forskellige steder på cykelruten og løberuten. Dejligt at have dem ved min side under og efter strabadserne. Storebror Torben fik knipset en masse video og billeder, mens fætter Thomas fulgte detaljeret med i tiderne, og blandt andet råbte, at jeg lå til en sluttid på 10:30:20 inden den sidste omgang på løbet. Så var det godt, at der stadig var en lille smule tilbage i benene...

Desuden var der opbakning fra en masse Aarhus 1900 Triathlon folk og sågar prof-triatleten og über-bikeren Martin Jensen, som kom med gode råd på løberuten om energiindtag og nedkøling i det fremragende men meget varme vejr.

Kroppen har selvfølgelig været godt og grundig smadret efter racet, men jeg har en fornemmelse af, at den er i bedring. Der var et par vabler under fødderne, men dem mærker jeg ikke mere til. Hovedet og halsen har også været ramt, og så har mine ben ikke været særlig begejstrede for trapper indtil videre. Til gengæld kan jeg afsløre, at man sover rigtig godt efter sådan et race.

Det var en fantastisk dag i søndags, som jeg aldrig glemmer. Tak til alle, der gjorde dagen helt speciel for mig.

Check-in

Uhh ha... dagen før dagen - den jeg har ventet på i et helt år er nu lige på trapperne - Challenge Copenhagen 2012 løber af staben om nogle få timer. Jeg er meget spændt på i morgen, men jeg har en god fornemmelse i kroppen og tror på, at jeg kan gøre det godt. Vejrmeldingerne ser rigtig gode ud - ingen regn og næsten ingen vind, så det kan ikke blive bedre. Lad os håbe meteorologerne får ret...

I dag er de sidste ting kommet på plads, og jeg har fået testet, at tøj og udstyr spiller, som det skal. Jeg har to ekstra slanger, lappekit, værktøj og tre CO2-patroner til pumpen med på cyklen - så burde jeg være sikret alle tænkelige uheld (op til tre punkteringer...). Jeg overvejer stadig, hvad jeg skal have med af tøj på cykelruten. Planen er at cykle i den grønne Aarhus 1900 Triathlon top og så evt. have et par ærmer og handsker med i baglommen. Jeg er stadig en smule skræmt af Challenge Aarhus racet, hvor jeg frøs de første 60 km af cykelruten på grund af kraftig regn. Nu må vi se, hvad der i sidste ende bliver puttet i den orange cykelpose, som først skal afleveres i morgen tidlig - det kan være godt at have meget tøj deri, men jeg vil samtidig ikke have for meget til at give mig unødige overvejelser i skiftezonen.

I eftermiddag blev cyklen, hjelmen og den grønne løbepose checket ind. Jeg har lavet et overdækken til min cykel, hvis der skulle komme en regnbyge i aften eller nat - så kan den sove trygt og roligt... :-)
Energidrik er forberedt i flaskerne til i morgen tidlig, så der blot skal fyldes vand i, de resterende skifteposer er forberedt, morgenmaden er klar, og jeg har arrangeret, at en af vennerne kører mig ned til start - super! Så nu er det blot at sove en (forhåbentlig) god nats søvn, så jeg er klar til at give den max gas i morgen.

Live timing kan, som allerede skrevet i et tidligere blog-indlæg, findes på følgende måder:

• Via Challenge Copenhagen hjemmesiden, eller nærmere bestemt på Ultimate's side, som står for timing'en.
• Via "Challenge DK" Android/iPhone app'en. Her vil en prik vise, hvor langt jeg ca. er nået - smart!
• På min Facebook profil, hvor alle mine mellemtider bliver postet.
• Via SMS - send "KMD sms 1065" til 1276 (koster 2 kr. pr. SMS)

Vi ses på den anden side... :-)

Race briefing og klargøring

En lang dag er ved vejs ende for mit vedkommende. "Træningen" i den sidste uge går også ud på at stå tidligt op, så i dag ringede vækkeuret kl. 5, og i morgen og søndag ringer det kl. 4.

I formiddag fik jeg klargjort min cykel - skiftet hjul, efterspændt skruer, osv. - og fik klistret numre på cykel og hjelm, samt forberedt nummerbæltet. I eftermiddag var der race briefing, hvor programmet, ruterne og reglerne blev gennemgået. Selvom der ikke er så meget nyt, er det alligevel godt at møde op til, da der kan være nogle småting, som man skal være opmærksom på. Dagens gode nyhed var, at vi ikke behøver at cykle med nummerbæltet men blot skal løbe med det. Det var samme regel, der gjaldt til Challenge Aarhus, men det fremgår ikke desto mindre af guiden til Challenge Copenhagen, at det også skal bæres under cyklingen... Endnu en grund til, at det er rart, jeg allerede har prøvet et lignende setup ved Challenge Fuerteventura og Challenge Aarhus. Så er der knap så mange overraskelser.

Og sidst men ikke mindst har jeg nu fået selskab af seks af mine venner på campingpladsen. Der kommer flere i morgen, og endnu flere søndag. Det er utrolig dejligt, at så mange gider at komme og heppe på mig - det er meget overvældende, og jeg vil gøre alt for, at de også får en god weekend. De bor (helt bevidst) ikke lige ved siden af mig, da de regner med at skulle feste lidt i morgen aften, hvor jeg gerne skal sove... :-)

Kan det blive meget mere camping-agtigt med Dannebrog i baggrunden?

Registrering til Challenge Copenhagen

I dag fik jeg udleveret mit startnummer til Challenge Copenhagen, så nu kan jeg få de sidste finesser klargjort inden søndagens race. Der er klistermærker med mit nummer til cyklen og hjelmen, stort nummer til nummerbæltet, rød badehætte, chip, de tre skifteposer og en masse reklame-sager. Nedenfor ses det efterhånden karakteristiske billede af de væsentligste remedier - det tredje billede i år til mit tredje Challenge-stævne. Og nu har jeg så et par dage til at overveje, hvad der skal proppes i de tre poser...

Et lille fif når det store nummer sættes fast på nummerbæltet. Jeg sætter nummeret fast med sikkerhedsnåle - en i hver side (selvfølgelig med spændet ud ad, så det ikke generer på maven). For at undgå at nålen bliver revet ud af siden på nummeret, når man tager det på, kan jeg anbefale at sætte et stykke isolerbånd på bagsiden af nummeret, og stikke nålen gennem det. Så skal nålen nok blive i nummeret.

Ud over registreringen har dagen budt på en svømmetur i Amager Strandpark, hvor der skal svømmes på søndag. Der var stort set ingen bølger i dag men til gengæld en del strøm - det vil være fint med nogle tilsvarende forhold på søndag. Det mest "ubehagelige" ved vandet er de store mængder græs, som gror fra bunden. Jeg er ikke ligefrem fan af at føre hånden igennem en sværm af slimede tråde eller få dem i hovedet for så vidt...

Jeg svømmede med mine mørke svømmebriller i dag, og det gik også fint så længe solen var igennem, men da den forsvandt, blev det godt nok mørkt, så jeg er rimelig overbevist om, at jeg svømmer med klare glas på søndag. Der var ikke andre svømmere i vandet (i hvert fald i den ende af lagunen, som jeg svømmede i), så selvom det bestemt ikke kan anbefales at svømme alene i åbent vand, gik det i dag. Til gengæld var det også første gang, jeg selv skulle lukke min våddragt - hold da op det var besværligt! Lynlåsen sidder på ryggen og lynes nedefra og op, og den ville rigtig gerne gå fast, når jeg hev i lynlås-snoren op over min skulder. Så hvis ikke jeg svedte i forvejen, kom jeg i hvert fald til det der...

Til registreringen stødte jeg også ind i en bekendt fra Fuerteventura-turen - Thomas Rex Olsen og hans familie. "Tonser-Thomas" kan køre vanvittig hurtigt på en cykel, hvilket jeg fik at føle efter en hård dag i bjergene på Fuerteventura, hvor han på hjemturen satte mig fra hjul ud af lige vej... Det er ikke ligefrem noget, jeg er vant til. Han skal nok køre et godt race på søndag, og det håber jeg også, at de andre Fuerteventura-venner, som stiller op, kommer til at gøre. Det bliver sjovt, at se nogle flere af dem igen.

Tidsplan til Challenge Copenhagen

Tre dage og nogle timer til Challenge Copenhagen... Det er godt nok ved at være tæt på. Jeg har fået tildelt startnummer 1065, hvilket betyder at jeg starter i heat 5 kl. 7.35 med rød badehætte. Dermed kan jeg også begynde at planlægge min morgen, men heldigvis skrev jeg en guide til ernæring på konkurrencedagen i forbindelse med Challenge Aarhus, som jeg passende kan følge på søndag.

Dagen starter for mit vedkommende omkring kl. 4, hvor jeg står op, spiser morgenmad, blander energidrik, osv. Skiftezonen åbner kl. 5, og jeg regner med at være der omkring kl. 5.45, så der er god tid til at checke cyklen, klæde om og eventuelt uforudsete hændelser. Cyklen og skifteposen mellem cykling og løb er allerede checket ind om lørdagen, så der burde ikke være så mange ting, der skal klares søndag morgen.

Kl. 7.00 lyder startskuddet til profferne, og godt en halv time senere bliver det så min tur. Man kan følge mig på flere forskellige måder under konkurrencen:

• På min Facebook profil, hvor alle mine mellemtider bliver postet.
• Via SMS - send "KMD sms 1065" til 1276 (koster 2 kr. pr. SMS).
• Via Challenge Copenhagen hjemmesiden, som har live timing.
• Via "Challenge DK" Android/iPhone app'en, som I kan se et snapshot af til højre. Her vil en prik vise, hvor langt jeg ca. er nået - smart!

Uden at afsløre alt for meget af min løbsstrategi (som bare giver en masse forventninger og pres), håber jeg at være i mål inden kl. 18.35, hvilket svarer til at jeg klarer strabadserne under 11 timer. Nu må vi se, hvordan dagen forløber - det gælder først og fremmest om at få en god oplevelse.

Med hensyn til ernæring under konkurrencen følger jeg også samme strategi som ved Challenge Aarhus - gerne 750 ml energidrik og en gel i timen på cyklen, samt cola og vand under løbet.

Der er væskedepoter på cykelruten ved 20, 50, 80, 100, 130 og 160 km. Jeg tager tre 750 ml flasker med på cyklen. Egentlig kunne jeg godt spare på vægten ved kun at tage en eller to flasker med, men jeg ved præcist, hvad jeg kommer i mine flasker - det er mere usikkert med flaskerne fra væskedepoterne. Planen er at tage en flaske ved 80 km og 130 km, så jeg alt i alt kommer op på fem flasker, og så har jeg formentlig tre eller fire gel's samt en energibar med i baglommen. Når racet er så langt, kan det være fornuftigt at få en smule fast føde, så man ikke udelukkende lever af energidrik og gel's. På løberuten er der væskedepoter for hver 2 km, og her vil jeg formentlig drikke en smule cola og vand ved hvert depot.

Uhh ha... det bliver godt nok spændende om det hele kommer til at fungere...

Udstyr til en ironman

Efter at have listet hvor meget jeg har trænet det seneste år, er det oplagt også at se på, hvad jeg har investeret i af udstyr. Jeg startede stort set fra nul på svømmefronten - både hvad angår svømmeteknik og udstyr. Derimod havde jeg cyklet og løbet tidligere, så her havde jeg allerede en del udstyr, men det endte alligevel med, at jeg især på cykelfronten blev opgraderet gevaldigt.

Svømmeudstyr:

Våddragt	Nineteen Frequency 2011-model. Fremragende våddragt - tynd og fleksibel i skuldrene og tyk i benene. God opdrift.
Badebukser	Er senere begyndt at bruge mine tri-bukser i stedet.
Svømmebriller	Bl.a. Aqua Sphere Kayenne med hhv. mørkt og lyst glas.
Badehætter	Bliver udleveret ved større konkurrencer.
Neopren sokker	Rigtig gode til åbenvandssvømning i koldt vand.
Zoomers	Sprintfinner / korte svømmefødder. I dag ville jeg investere i en pullbouy i stedet.
Finger-paddles	Til at give bedre vandføling, men samtidig hård ved skuldrene ved megen brug. Brugt meget lidt.
Næse-klemme	Brugt meget lidt.
Anti-dug dråber	Dryppes i svømmebrillerne, så de undgår at dugge. Brugt meget lidt.

Cykeludstyr:

Tri-cykel	Argon 18 E-118 med SRAM Red gear-gruppe og HED Jet 69 hjul.
Tri-hjelm	Rudy Project Wingspan.
Solbriller	Uden ramme. Når jeg ligger i bøjlen kigger jeg direkte ind i rammen over glasset på mine gamle solbriller.
Dæk, slanger og ventilforlængere	Bl.a. to slanger hvor ventilen er forlænget med 7 cm, så de kan bruges i forbindelse med to slangeskift på baghjulet, som har en 9 cm profil.
Pumpe	CO2 pumpe, som let kan pumpe hjulene op til et højt tryk.
Cykeltrøjer, bukser, undertrøje	Svedundertrøjen er en glimrende opfindelse, som med fordel kan bruges året rundt.
Sko- og tå-overtræk	Tå-overtrækkene kan sidde fast på skoene, så man stadig kan komme af og i dem.
Drikkedunke	Sørg for at de har en stor åbning og kan gå i opvaskemaskinen, så de kan blive rengjort ordentligt.
Energidrik, gels, barer	Diverse High5 produkter, eftersom dette fabrikat bliver brugt i Challenge-stævnerne.
Tri-bøjle	Brugt meget lidt inden jeg fik investeret i min tri-cykel.

Løbeudstyr:

Løbesko	Brooks Racer ST5 konkurrence-sko.
Tri-top	Konkurrence-top fra Aarhus 1900 Triathlon.
Tri-bukser	Fusion bukser med et tyndt indlæg, så de kan bruges til alle discipliner.
Singlet, løbetrøje, bukser og strømper	Så jeg kan overleve løbeture i al slags vejr.
Chip-bånd	Til at fastgøre timing-chippen på anklen og samtidig undgå at den gnaver hul på huden.

Diverse andre investeringer:

GPS-ur	Garmin Forerunner 910XT inkl. pulsmåler og quick-release, så det kan bruges optimalt til alle discipliner.
Retül Bikefit	Ved Chris Fischer fra Multitesta.
Træningslejr på Fuerteventura	Fantastisk 14-dages tur med Dansk Triatlon Forbund.
Diverse konkurrencer	8 tri-stævner, 2 cross-duathlon, 6 løb og 1 cykelløb.

Ja, man må jo ikke gå ned på udstyr...

Dagen i København har budt på meget omskifteligt vejr lige fra nogle kraftige regnskyl til det fineste solskin. Jeg har heldigvis kun været udenfor i tørvejr, og i forteltet er der blevet installeret cykelophæng, så jeg kan gå og nusse om mine cykler - også i regnvejr :-)

Ankomst til København

Så er jeg nået til København og har slået lejr på Camping Charlottenlund Fort. Det har været en fin dag, hvor alt er gået efter planen. Formiddagen gik med at læsse bilen - godt at jeg har lånt min fars kassevogn, ellers havde jeg vist ikke plads til det hele. Eftermiddagen blev brugt på motorvejen, og så er campingvognen og forteltet blevet rigget til i aften. Så gik der endnu en dag, og vi kom en dag tættere på Challenge Copenhagen...

I morgen vil jeg rundt og udforske nærområdet samt ud på en lille 25-30 km cykeltur. Egentlig er der også svømning på programmet, men det udskyder jeg formentlig til onsdag, hvor vejret ser en smule bedre ud end i morgen. Desuden skipper jeg løbetræningen denne uge for ikke at rende ind i en skade lige inden Challenge Copenhagen. Jeg mærker ikke mere til min venstre akillessene, som jeg gjorde for en uges tid siden, men der er ingen grund til at udfordre skæbnen.

Det trådløse netværk på pladsen er tvivlsomt, men så er det godt, at smartphone'en er opfundet.

Én uge til Challenge Copenhagen 2012

Nu er der kun én uge til årets store mål - Challenge Copenhagen 2012. I morgen drager jeg mod København, hvor jeg slår mig ned på Camping Charlottenlund Fort i mine forældres campingvogn. Jeg glæder mig til at komme derover og slappe af - der er masser af tid til at forberede sig til næste weekends strabadser og nok også blive en lille smule nervøs...

Jeg vil i næste uge give daglige opdateringer her på bloggen, så stay tuned til de foreløbig sidste krampetrækninger i denne føljeton. Men bare rolig - min triathlon-karriere slutter ikke næste weekend.

Træning til en ironman

Jeg har regnet på, hvor mange timer jeg har brugt på at træne op til en ironman. Om mængde og kvalitet er tilstrækkelig vil vise sig d. 12. august, men jeg er rimelig overbevist om, at jeg nok skal komme igennem strabadserne. Alt afhænger selvfølgelig af ambitionsniveauet, men eftersom jeg alligevel ikke regner med at skulle konkurrere mod eliten, har jeg langt fra lagt den samme træningsmængde som dem...

Jeg har trænet siden d. 7. august 2011, hvor jeg vandt billetten til Challenge Copenhagen 2012 - altså lige omkring et år, hvoraf de første 8-9 måneder foregik med ad-hoc træning indenfor de tre discipliner. De sidste 15 uger op til racet har jeg derimod lænet mig op af et træningsprogram (se programmet fra 23. april til 12. august) - det er dog først de sidste par uger, hvor jeg har fulgt det nøje. Jeg synes, det har været svært at presse alle træningspas ind sammen med en 37 timers arbejdsuge, men det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering. De seneste uger har jeg holdt ferie, hvilket har gjort det nemmere at følge programmet.

Som det kan ses på nedenstående graf, har jeg gennem hele efteråret og vinteren ligget på 15-20 timers træning pr. måned, hvilket altså kun er 3-4 timer om ugen. Der er tale om effektiv træningstid, så det kan føles som mere i hverdagen, når man inkluderer omklædning og evt. transport.

Klik på grafen for at se den i større format.

Det er først i marts og april, hvor jeg rigtig kom i gang med træningen. Det skyldes de to uger i påsken, hvor jeg var på Fuerteventura og træne med Dansk Triathlon Forbund. Der var rigtig mange timer på programmet på Fuerteventura, og jeg burde have lagt lidt flere timer i ugerne op til turen, da jeg så formentlig havde haft mere overskud i de to uger.

I maj og starten af juni var jeg ramt af cykelstyrtet, som indbragte mig to sting i overarmen og en god uges træningspause, så det er først siden da, at der rigtig er blevet lagt nogle timer i træningen. Juli har budt på 44 timer - stødt stigende antal timer for hver uge i juli fra 7 timer i første uge til 14 timer i sidste uge.

Distancerne, som jeg har tilbagelagt i de tre discipliner, kan ses i de nedenstående tre grafer. De er alle præget af turen til Fuerteventura i april, og cykling og løb af den stigende træningsmængde i juli.

Svømning	Cykling	Løb

Ifølge træningsprogrammet skulle jeg have løbet meget mere end jeg har gjort de seneste par måneder. Jeg synes dog, at programmet indeholder rigelig meget løb, idet der er flere ture i nærheden af 30 km, og samtidig har jeg deltaget i kortere konkurrencer i de weekender, hvor de lange løbeture ifølge træningsprogrammet ligger. De seneste uger har jeg dog optrappet løbemængden, hvilket er lidt for sent i forløbet, og det har kunnet mærkes på min venstre akillessene de seneste par dage, så her kommer nedtrapningen ekstra belejlig. Selvom det ikke er alvorligt, tager jeg det meget seriøst - overbelastning af akillessenen er en typisk skade blandt løbere, og jeg ved jo, at min form er god, så det er ikke vigtigt, om jeg kommer ud at løbe inden d. 12. august. Der er ingen grund til at forværre situationen.

Mit træningsprogram lægger desuden op til, at det kun er svømningen, hvor man når op på ironman-distancen på 3,8 km, mens jeg ikke har cyklet 180 km eller løbet et marathon i træningsforløbet. Det er der forskellige holdninger til. På den ene side skal man ikke brænde sig selv fuldstændig af under træningen, mens det på den anden side er rart at kende distancen af hver disciplin på forhånd. Jeg har cyklet 160 km og løbet 31 km som det længste, hvilket passer mig fint. Jeg skal nok overleve de sidste 20 km cykling og 11 km løb - forhåbentlig da...