Den 12. august 2012 gennemførte jeg Challenge Copenhagen - en fuld-distance ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb - på 10 timer, 29 minutter og 2 sekunder.
Det var en helt fantastisk dag, hvor jeg fik masser af opbakning af mit helt eget personlige heppekor. Nu fortsætter drømmen om flere triathlon-eventyr...

søndag den 17. marts 2013

Kasserer i Aarhus 1900 Triathlon

Ja sådan kan det gå, når man møder op til en generalforsamling. Jeg har i længere tid tænkt på, at jeg gerne ville bidrage med noget mere i min klub, Aarhus 1900 Triathlon. Og det får jeg nu rig mulighed for, da jeg er blevet valgt som kasserer i klubben.

Den tidligere kasserer Karsten Helbo valgte at trække sig fra posten, og bestyrelsen havde tilsyneladende ikke store forventninger til at finde en afløser, eftersom de havde stillet forslag om at ændre i vedtægterne, så det blev muligt at ansætte en ekstern bogholder eller lignende. Men det undgik de, da jeg rakte hånden i vejret under valget til stort bifald fra over 50 fremmødte til generalforsamlingen.

Der er omkring 250 medlemmer i klubben, hvilket gør det til en af de største i Danmark, med dertilhørende trænere, arrangementer og stævner, så jeg skal nok få nok at se til. Jeg træner desværre sjældent med klubben, da jeg bor i den anden ende af byen, og de fleste træningstider ikke lige passer ind i mit øvrige program med 37 timers fuldtidsarbejde og diverse andre projekter på sidelinjen. Derfor er jeg også glad for at kunne bidrage lidt til klubben på en anden måde, og jeg håber, jeg kommer til at indfri forventningerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Træning




Træningsprogram




Konkurrencer