Den 12. august 2012 gennemførte jeg Challenge Copenhagen - en fuld-distance ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb - på 10 timer, 29 minutter og 2 sekunder.
Det var en helt fantastisk dag, hvor jeg fik masser af opbakning af mit helt eget personlige heppekor. Nu fortsætter drømmen om flere triathlon-eventyr...

søndag den 3. juni 2012

Op på (jern)hesten igen

Nu har jeg trisset rundt uden at lave noget i en god uges tid for at få sårene fra sidste uges "styrt" til at hele ordentligt. Men nu er stingene pillet ud, og jeg er så småt kommet i gang igen - i første omgang med cykling og løb, men der går ikke lang tid, før jeg også hopper i vandet igen. Så må vi se, om jeg kan huske noget som helst om, hvordan man svømmer, eller om jeg må starte forfra igen. Benene lader heldigvis til både at kunne huske, hvordan man cykler og løber.

Samtidig nærmer de næste stævner sig. Næste søndag d. 10. juni står den på Herning Triathlon - 650 m svømning, 30 km cykling og 7 km løb - og weekenden efter er det blevet tid til det første danske Challenge-stævne i år - Challenge Aarhus. Distancen er den samme, som jeg gennemførte i påsken til Challenge Fuerteventura, dvs. en halv ironman bestående af 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21 km løb.

Planen er at afprøve så meget jeg kan af Challenge Copenhagen setup'et til Challenge Aarhus. Kosten i dagene op til, søvnmængde, ernæringen under løbet, og selvfølgelig alt udstyret - det skal nok blive spændende. Der skal nok komme mange flere detaljer, når vi nærmer os dagen. Fredag inden Challenge Aarhus er jeg desuden hjælper ved KMD Aarhus 4:18:4, som er 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb - var det noget?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Træning




Træningsprogram




Konkurrencer