Den 12. august 2012 gennemførte jeg Challenge Copenhagen - en fuld-distance ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb - på 10 timer, 29 minutter og 2 sekunder.
Det var en helt fantastisk dag, hvor jeg fik masser af opbakning af mit helt eget personlige heppekor. Nu fortsætter drømmen om flere triathlon-eventyr...

torsdag den 14. juni 2012

Ernæring 2 - konkurrencedagen

På selve konkurrencedagen er ernæring den 4. eller 5. disciplin i triathlon - i hvert fald når distancen er en halv eller hel ironman. Man skal hverken have for lidt eller for meget, og det skal gerne være det rigtige, man indtager.

Hvis konkurrencen starter kl. 8 er her en tidsplan for, hvordan jeg vil gribe morgenen og stævnet an. Tidspunkterne afhænger selvfølgelig af, hvor langt du er fra stævnepladsen - sørg for at være i rigtig god tid. Stress og jag er det sidste, man har brug for på sådan en dag.

5:00
- Lav 1x 750 ml energidrik (High5 EnergySource 2:1)
- Morgenmad
  - 3x lyst brød med et tyndt lag hindbærmarmelade
  - En portion jordbær-yoghurt uden drys
  - Drik energidrik
- Lav 2x 750 ml energidrik (High5 EnergySource 2:1) (til cykel)
- Lav 1x 500 ml energidrik (High5 EnergySource 2:1) (til optakt)

6:15 (på stævnepladsen)
- Pump cykel
- Husk flasker til cykel
- Drik energidrik (500 ml mellem 2 timer og 45 minutter før start)

7:00
- Pak det sidste af "efter-race" posen
- Start omklædning

8:00
- Løbsstart

Under cykling
- Drik først efter 10-20 minutter, hvor kroppen har vænnet sig til positionen på cyklen.
- Drik f.eks. 750 ml energidrik og tag én gel pr. time.
- Hvis det er meget varmt, kan der være behov for at supplere med ekstra salte/elektrolytter.
(hvis du har salt-aflejringer på dit tøj, mangler du salt)

Under løb
- Drik lidt ved hvert væskedepot (for hver ca. 3 km)
  - Drik f.eks. cola eller andet sukkerholdigt.
  - Skyl efter med vand.

Efter løb
- Spis et godt måltid rigt på proteiner - restitutionsmåltidet er også vigtigt her.
- Drik masser af væske.

Det er selvfølgelig individuelt, hvordan man griber dagen an - ovenstående er mest af alt en huskeliste til mig selv... :-)

Challenge Aarhus


Challenge Aarhus er lige om hjørnet - en halv ironman med start og mål ved Tangkrogen i Aarhus. For mit vedkommende er det et oplagt stævne at få trænet al opsætning og strategi til Challenge Copenhagen. Cyklen er rigget til, og alle andre remedier er så småt ved at være klar til på søndag.

Følg mig på ruten, via Challenge Aarhus hjemmesiden eller via min Facebook profil. Jeg har nummer 1178 og starter i 5. heat kl. 8:35 med rød badehætte. Godt race til alle - også deltagerne til 4:18:4 stævnet i Aarhus i morgen og til Jels Triathlon søndag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Træning




Træningsprogram




Konkurrencer