Træningslejr til Harzen - Beretning

Anden træningslejr på en måned er ved vejs ende. Det var en meget anderledes oplevelse i Harzen end på Mallorca, og det har lært mig en del om mig selv. Tak til de 20 medrejsende fra Team Triathlon Herning for en glimrende tur - og for at tage en "farrisær" fra en konkurrerende klub med på deres træningslejr... :-)

Bussen rullede fra Herning torsdag morgen kl. 06.07 - dvs. 7 minutter forsinket, fordi Mette lige skulle have en halv times søvn mere end os andre... Vi nåede til Harzen midt på eftermiddagen til en 40 km cykeltur startende med en giftig 3-4 km stigning lige ved hotellet i Bad Sachsa. Løbeturen blev udskudt pga. en fremskreden tidsplan, som også inkluderede en fast spisetid mellem kl. 18 og 19. Det var ikke ligefrem buffet alá Mallorca eller Fuerteventura, men derimod en fast 3 retters menu med schnitzel og bouillon terninger som faste ingredienser. Heldigvis var der kage tilbage fra busturen, så vi tog et ekstra måltid efter aftensmaden ude ved bussen.

Fredag stod på kongeetapen på 117 km, som fornuftigt nok var blevet skubbet fra lørdag. Allerede torsdag havde jeg fået en fornemmelse for terrænet, og det blev blot endnu værre fredag. I stedet for Mallorca's lange seje stigninger er Harzen fyldt med korte eksplosive bakker med høje stigningsprocenter, hvor jeg slet ikke har antrittet til at følge med de stærkeste. Det er af samme grund, at det er forskellige cykelryttere, der gør sig gældende i Tour de France og forårsklassikerne. Og så kunne Herning-banden ellers tonse afsted med de tidligere cykelryttere Frank og Jesper samt fænomenet triHenning i front med mig prustende efter. Efter cykelturen løb vi en 5 km "off bike run" på en (ifølge Jan) flad rute - ifølge mit GPS ur lykkedes det dog at forcere 62 højdemeter på den korte tur...

Lørdagens cykeltur på 100 km mindede en smule om fredagens tur, dog med knap så voldsomme stigninger. Der var igen højt tempo over A-gruppen, som bestod af syv seje gutter og mig. Selvom der på forhånd var lagt op til, at der ikke ville blive gjort holdt for at spise frokost, fik vi overtalt flokken til at gøre det alligevel. Vi fik jo ikke så meget til aftensmad, så der måtte stoppes mad i skuffen på andre tidspunkter. Turen bød også på et stop ved en dæmning, hvor der var en ret fantastisk udsigt, som det ses nederst i dette indlæg. Det blev også til godt 4 km off bike run, samt en kort svømmetur efter aftensmaden i et af de varmeste 25 meter bassiner, jeg kan mindes. 29,6 grader var det, hvilket er voldsom varmt sammenlignet med det 26 grader "kolde" vand, som jeg plejer at svømme i.

Søndag var det fugtigt i vejret, men det afholdte os ikke fra at stå op kl. 6 og cykle en 50 km tur inden morgenmaden - ja, triatleter er et specielt folkefærd. Vi blev gennemblødte og cykler, tøj og krop blev møgbeskidt, men det var en fin tur alligevel. Det lykkedes at rulle mod Danmark igen kl. 9.44, så vi ramte Herning allerede ved 18.30-tiden. Bussen var en ældre sag, som hev gevaldigt efter vejret op ad bakkerne, men vi kom helskindet frem og tilbage takket være en sikker indsats af chauffør Jan Volkmann.

Alt i alt en glimrende tur. Thomas var som altid en god makker - undskyld at jeg snorkede lidt en gang imellem... Nu må vi se, om jeg får lov til at komme med næste år.