Haderslev Triathlon

Jeg har langt fra haft en optimal forberedelse til morgendagens triathlon-stævne i Haderslev. Det skal dog ikke afholde mig fra at stille op alligevel. Jeg "nøjes med" 1/4 ironman sammen med 299 andre triatleter, mens 150 skal ud på den dobbelte distance. Jeg har ikke de store forventninger, men under alle omstændigheder bliver jeg nogle erfaringer rigere til de kommende stævner.

Efter træningslejren i Harzen for et par uger siden har jeg været træt i hele kroppen, og motivationen for at træne har været på lavpunktet. Der satte sig en forkølelse i næse- og hals-regionen, hvilket normalt tager 3-4 dage for mig at komme over, men denne gang har det holdt ved i indtil videre to uger. Der er stadig snot i hovedet - utroligt hvor det kommer fra - og kroppen har endnu ikke brudt sig om intensive træningspas over længere perioder. Nå, nok om det piveri - jeg må jo bare få det overstået hurtigere i morgen...

Heldigvis lader vejret til at arte sig med 15-20 graders varme, men jeg tvivler på, at vandtemperaturen er så høj. Det bliver årets første åbentvandssvømning, hvilket jeg er rimelig spændt på. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har svømmet 950 meter i et stræk - jo, det var nok d. 12. august sidste år... Derudover er der 45 km cykling og 10,5 km løb på programmet, så det skal nok få pulsen op.

Stævnet lader i øvrigt til at blive invaderet af folk fra Aarhus 1900 Triathlon, hvor omkring 50 stiller op - klart den største klub på dagen. Derudover er det årets første stævne for fætter Thomas, som nok skal præstere på trods af at han endnu ikke har modtaget den tri-cykel, som han bestilte for over ½ år siden - dårlig stil, Canyon!

Nu må vi se, om mit kadaver kan komme i gang i morgen. Jeg stiller i hvert fald op, og jeg gi'r ikke op!

Træningslejr til Harzen - Beretning

Anden træningslejr på en måned er ved vejs ende. Det var en meget anderledes oplevelse i Harzen end på Mallorca, og det har lært mig en del om mig selv. Tak til de 20 medrejsende fra Team Triathlon Herning for en glimrende tur - og for at tage en "farrisær" fra en konkurrerende klub med på deres træningslejr... :-)

Bussen rullede fra Herning torsdag morgen kl. 06.07 - dvs. 7 minutter forsinket, fordi Mette lige skulle have en halv times søvn mere end os andre... Vi nåede til Harzen midt på eftermiddagen til en 40 km cykeltur startende med en giftig 3-4 km stigning lige ved hotellet i Bad Sachsa. Løbeturen blev udskudt pga. en fremskreden tidsplan, som også inkluderede en fast spisetid mellem kl. 18 og 19. Det var ikke ligefrem buffet alá Mallorca eller Fuerteventura, men derimod en fast 3 retters menu med schnitzel og bouillon terninger som faste ingredienser. Heldigvis var der kage tilbage fra busturen, så vi tog et ekstra måltid efter aftensmaden ude ved bussen.

Fredag stod på kongeetapen på 117 km, som fornuftigt nok var blevet skubbet fra lørdag. Allerede torsdag havde jeg fået en fornemmelse for terrænet, og det blev blot endnu værre fredag. I stedet for Mallorca's lange seje stigninger er Harzen fyldt med korte eksplosive bakker med høje stigningsprocenter, hvor jeg slet ikke har antrittet til at følge med de stærkeste. Det er af samme grund, at det er forskellige cykelryttere, der gør sig gældende i Tour de France og forårsklassikerne. Og så kunne Herning-banden ellers tonse afsted med de tidligere cykelryttere Frank og Jesper samt fænomenet triHenning i front med mig prustende efter. Efter cykelturen løb vi en 5 km "off bike run" på en (ifølge Jan) flad rute - ifølge mit GPS ur lykkedes det dog at forcere 62 højdemeter på den korte tur...

Lørdagens cykeltur på 100 km mindede en smule om fredagens tur, dog med knap så voldsomme stigninger. Der var igen højt tempo over A-gruppen, som bestod af syv seje gutter og mig. Selvom der på forhånd var lagt op til, at der ikke ville blive gjort holdt for at spise frokost, fik vi overtalt flokken til at gøre det alligevel. Vi fik jo ikke så meget til aftensmad, så der måtte stoppes mad i skuffen på andre tidspunkter. Turen bød også på et stop ved en dæmning, hvor der var en ret fantastisk udsigt, som det ses nederst i dette indlæg. Det blev også til godt 4 km off bike run, samt en kort svømmetur efter aftensmaden i et af de varmeste 25 meter bassiner, jeg kan mindes. 29,6 grader var det, hvilket er voldsom varmt sammenlignet med det 26 grader "kolde" vand, som jeg plejer at svømme i.

Søndag var det fugtigt i vejret, men det afholdte os ikke fra at stå op kl. 6 og cykle en 50 km tur inden morgenmaden - ja, triatleter er et specielt folkefærd. Vi blev gennemblødte og cykler, tøj og krop blev møgbeskidt, men det var en fin tur alligevel. Det lykkedes at rulle mod Danmark igen kl. 9.44, så vi ramte Herning allerede ved 18.30-tiden. Bussen var en ældre sag, som hev gevaldigt efter vejret op ad bakkerne, men vi kom helskindet frem og tilbage takket være en sikker indsats af chauffør Jan Volkmann.

Alt i alt en glimrende tur. Thomas var som altid en god makker - undskyld at jeg snorkede lidt en gang imellem... Nu må vi se, om jeg får lov til at komme med næste år.

Træningslejr til Harzen

Først grisefest på Mallorca, og derefter bustur til Harzen... Ja, jeg vælger mine træningslejre med omhu. I morgen går turen sydpå igen på årets 2. træningslejr inden for en måned. Jeg har været så heldig at få lov til at komme med Team Triathlon Herning på deres årlige træningslejr, da min fætter Thomas kører i klubben. Det bliver fire intensive dage i Kristi Himmelfartsferien med fokus på cyklingen, men hvor der også bliver klemt et par løbe- og et svømmepas ind.

Bussen kører tidlig torsdag morgen mod Harzen og ankommer forventeligt først på eftermiddagen, hvorefter vi kan nå en lille cykeltur i de tyske "bjerge" og en løbetur. Fredag er der en lidt længere cykeltur på programmet samt svømning. Lørdag står den på kongeetapen på 125 km med et efterfølgende løbepas, og søndag når vi en hurtig cykeltur, inden bussen kører mod Danmark igen.

Vi skal 21 personer afsted, heriblandt selvfølgelig fætter Thomas, så det bliver spændende, om vi kan gøre det ligeså godt som på Mallorca, hvor vi gav hele flokken baghjul. Det skal under alle omstændigheder nok blive en god tur.

Ikast Triathlon - Løbsberetning

Store Bededag var der for første gang i mange år Ikast Triathlon. Det var 1/10 ironman med 400 meter svømning i indendørs bassin, 18 km cykling og 4 km løb. På trods af at ude-temperaturen sagde 4 grader, stillede jeg alligevel op, og heldigvis artede vejret sig generelt rigtig fint.

Første heat var allerede kl. 9, og det var jeg blevet placeret i, så jeg fik travlt med at klæde om og gøre mig klar, da briefingen var overstået. Jeg havde forventet, at vi måtte svømme i våddragt, men det måtte vi ikke. Det skulle også vise sig, at vand-temperaturen var 28 grader, hvilket er et par grader højere end jeg er vant til - og ja, 2 grader er vitterligt en kæmpe forskel. Det var jo for en gangs skyld varmt at svømme. Til gengæld gik det ikke særlig hurtigt. Vi svømmede 4 i hver bane, og jeg kom aldrig rigtig ind i en rytme, så jeg måtte bruge hele 10 minutter i baljen.

Efter et fint skifte kom jeg på cyklen og fik straks overhalet 7-8 stykker. Til gengæld var der rigtig langt op til de næste, men jeg gav max gas, så det lykkedes at tage et par stykker mere. Jeg prøvede at holde pulsen oppe på 165-170 bpm, hvilket jeg kunne holde i lang tid på stigningerne på Mallorca. Det gik også fint de første 16 km, hvorefter der kom en tendens til krampe i venstre lægmuskel. Det har jeg ikke oplevet før, og jeg tror, det skyldtes kombinationen af korte bukser og luft-temperaturen. Jeg rullede de sidste par kilometer, og trak i løbeskoene, hvorefter begge lægmuskler dirrede...

Heldigvis hjalp det med en masse korte skridt, og det lykkedes mig at holde farten pænt oppe - de sidste 200 meter med god opbakning fra fætter Thomas, som var tilskuer på dagen men ikke kunne dy sig for at tage løbeskoene med. Jeg kom i mål i tiden 58:52 minutter, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med så tidligt på sæsonen. Tiden skulle da også vise sig at være en af de bedre på dagen, men det var der nu en helt anden årsag til. Jeg endte rent faktisk på en 6. plads samlet ud af 68 gennemførte.

Men men men... placeringen skyldtes, at et skilt på cykelruten var væltet eller blevet smidt i grøften, så halvdelen af feltet kørte forkert. Det var virkelig ærgerligt, da jeg tænkte undervejs på cyklen, at ruten var virkelig godt mærket af i forhold til stævnets størrelse. Selvfølgelig var mange utilfredse, og resultatlisten kan man ikke rigtig bruge til noget, men det var nu alligevel et glimrende stævne i mine øjne.

Kilde: aoh.dk. Foto: Flemming Hansen

Desværre fangede en fotograf mig også i vandet. Pas på med at forstørre billedet - det er ikke for sarte sjæle...

1. Hvor hvid kan man være?
2. Kan man få nogle større briller?
3. Hvor meget luft, skal jeg bruge?
4. Måske skal jeg begynde at gå med en orange badehætte til dagligt...