Træningslejr på Mallorca - uge 16

Så er to ugers træningslejr på Mallorca vel overstået. Det blev til 1.374 km cykling med 16.916 højdemeter, hvilket svarer til 115 gange op ad Himmelbjerget... Mens vi var 16 personer i første uge, var vi "kun" 13 personer i uge 2, heraf 9 gengangere fra uge 1 og 4 nytilkomne, men særhederne stoppede ikke af den grund. Vi fik blandt andet selskab af en VVS-montør, der pev gevaldigt over længden på etaperne, men alligevel gik i udbrud efter 140 km, og desuden en mekaniker, som mener at svømning er den nemmeste disciplin i triathlon... Og så kunne en af gengangerne fra uge 15 berette, at hun havde anskaffet sig en "bluray rigtig ironman dragt", som oversat til rigsdansk er en våddragt af mærket blueseventy...

Søndag

Den anden træningsuge var stort set identisk med første træningsuge, så efter en 20 km opvarmningstur var jeg godt forberedt på stigningen efter 4 km i modsætning til en af de nytilkomne deltagere, som gik totalt i stå for bunden af stigningen, og tog Anders med i et styrt, da hun ikke lige havde styr på klik-pedalerne. Thomas og jeg kørte vores eget program denne dag med 3 stigninger på programmet, hvilket blandt andet bød på en fantastisk udsigt fra fyrtårnet på vejen mod Cap de Formentor.

Mandag

Mandag ventede den frygtede stigning Sa Calobra igen - en 9,5 km stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,1% - som en del af dagens etape på 111 km. Mens vi i første uge havde kørt stigningen på ca. 41 minutter, havde vi fået til opgave fra Trine og Jacob fra uge 15 holdet at få tiden banket under 40 minutter. Intet problem... Mens jeg havde kørt parløb med Flemming op af dagens første stigning i et hårdt tempo, havde Thomas sparet sig, så han kunne høvle op ad Sa Calobra på 31:51 minutter - imponerende! Jeg skulle bruge 4 minutter mere på 2. pladsen, mens både Flemming og Anders også kom under de 40 minutter. På hjemturen formåede jeg at ryge en tur i asfalten efter en dum misforståelse mellem Thomas og mig, men jeg var på cyklen 10 sekunder senere og fik blot en lille hudafskrabning på albuen.

Tirsdag

Morgenen startede med en 5 km løbetur, som ikke gik særlig hurtigt, men ikke desto mindre gav mig en øm venstre knæhase. Det er en almindelig gene efter mange kilometer i bjergene - en lille overbelastning, som kan mindskes med ekstra udstrækning, hvilket jeg praktiserede flere gange i løbet af dagen. Sa Calobra etapen sad stadig i benene, og folk frygtede onsdagens kongeetape, så der blev kun rullet en 60 km tur i faldt terræn.

Onsdag

For ikke at have præcis samme kongeetape som i uge 15, var ruten blevet vendt om. Der blev kørt i et hårdt tempo på første stigning og frem mod "appelsinboden" - en simpel udendørs café, som ligger ensomt og forladt i nærheden af Lluc, men som må skovle penge ind fra alle de cyklister, der kommer forbi. Desuden bød dagen for Torben, Anders og jeg på en tur ned til Port de Valdemossa, som er en utrolig smukt plet på øen. De andre blev utålmodige, da vores lille smuttur kom til at tage en times tid, så der blev ingen frokost til os. Efter en hård dag med de hidtil højeste varmegrader, var folk godt ristede, så der blev kørt i et meget adstadigt tempo hjemad på de i alt 166 km, som det blev til for mit vedkommende.

Torsdag

Ligesom i uge 15 var torsdagen hviledag, hvor jeg fik arrangeret at mødes med mine venner Philip og Ditte, som var kommet til Mallorca dagen forinden. De boede i Palma og lejede cykler (inklusiv kurv, bagagebærer og Poul-Nyrup-cykelhjelm), så vi aftalte at mødes til frokost i Inca, som ligger ca. midt i mellem Port de Pollensa og Palma. At det samme dag var Philips 30 års fødselsdag gjorde blot dagen endnu mere speciel. Det var rigtig hyggeligt og et dejligt afbræk i den ellers rimelig intensive træningslejr. Om aftenen holdt Flemming et medrivende oplæg om sin karriere som klassens tykke dreng, bodybuilder, jægersoldat og triatlet. Det var et meget inspirerende oplæg, som blandt andet også bød på mottoer som "Opvarmning og udstrækning er kun for kvinder, bøsser og børn", "Vi smadrer dem" og "Giv aldrig aldrig aldrig op".

Fredag

Dronningeetapen var ligesom kongeetapen blevet vendt om i forhold til uge 15, så i stedet for at køre ned af den 14 km lange stigning Puig Major, skulle vi nu pludselig op over den. Thomas fedt-spillede igen på første del af etapen, men satte til gengæld alt og alle på plads på Puig Major med over 4 minutter ned til mig. Inden da havde jeg dog taget mig af alle øvrige stigninger på etapen, hvor både Flemming og Anders ellers gjorde deres til, at "drengene" skulle få kamp til stregen. Men de må være i bedre form til næste år, hvis de vil hamle op med Thomas og jeg... :-)

Lørdag

Lørdagen var hjemrejse-dag, som bød på ca. 8 timers transport fra Port de Pollensa, hvor vi blev hentet kl. 7.30 til jeg landede i Aarhus midt på eftermiddagen. Dermed var der god tid til at pakke ud og lade op til en 4 dages arbejdsuge startende mandag morgen.

De to ugers træningslejr på Mallorca er ved vejs ende. Endnu en gang var det en rigtig god oplevelse, som helt sikkert vil blive gentaget de kommende år. Tak til alle deltagere for en god tur, og i særdeleshed til fætter Thomas, som jeg er rigtig glad for at have selskab af. Jeg glæder mig til vores Harzen-tur med Team Triathlon Herning i Kristi Himmelfarts-ferien.