Første stævne i sæsonen: Ikast Triathlon

I morgen deltager jeg i mit første triathlon-stævne i år. Det bliver 1/10 ironman i Ikast - dvs. 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb. Det burde være til at overkomme med de seneste ugers træningsindsats, men jeg har bestemt ikke store forventninger til min egen præstation.

Siden træningslejren på Mallorca har jeg følt mig træt og uden den store motivation til at træne. Måske skyldes det den store træningsmængde på Mallorca, måske skyldes det de 30 timers arbejde, som ugen har budt på, eller kan jeg måske skyde skylden på jetlag? Ahh, med en 3 timers flyvetur frem og tilbage uden ændring i tidszonen, kan jeg vist ikke bruge det argument. Det skyldes i bund og grund nok bare piveri - 20 grader og ingen vind er unægtelig sjovere at træne i, end når det blæser en pelikan, og temperaturen knapt kan snige sig op på to cifre.

Jeg var ude på tri-cyklen for første gang i år i tirsdags. Jeg har trænet på den på hjemmetræner hen over vinteren, og i den sammenhæng trænet i en mere aerodynamisk position. Jeg har sænket bøjlen på styret 1 cm og har rykket albue-støtterne 6 cm tættere sammen. Det er også gået ganske fint på hjemmetræneren, men det var ikke ligefrem en fornøjelse tirsdag eftermiddag, hvor det blæste kraftigt. Det kræver en stærk overkrop at styre cyklen i den position, og her har jeg stadig plads til forbedringer.

Ikast Triathlon starter allerede første heat kl. 9 i morgen, hvor meteorologerne har lovet 4 graders "varme", og jeg er efterhånden vant til, at der også kan komme regn og blæst til forårets tri-stævner. Jeg er derfor heller ikke helt afklaret med min påklædning endnu. Heldigvis foregår svømningen indenfor, men derefter skal jeg befinde mig udenfor i en times tid, så jeg skal have en eller anden overdel på. Om det bliver en langærmet trøje eller en vest, finder jeg nok ud af i morgen. Jeg ved ikke om våddragt er tilladt under svømningen, men hvis den er, vil jeg også gøre brug af den. Om det kan betale sig tidsmæssigt ved jeg ikke, men eftersom stævnet er et træningsstævne for mig, vil jeg efterligne sommerens stævner så meget som muligt.

Nu må vi se, hvordan det går i morgen. Det giver altid ekstra rutine at deltage i diverse stævner, både hvis det går godt, og hvis det går ad pommern til. Det er aldrig så skidt, så det ikke er godt for noget.

Træningslejr på Mallorca - uge 16

Så er to ugers træningslejr på Mallorca vel overstået. Det blev til 1.374 km cykling med 16.916 højdemeter, hvilket svarer til 115 gange op ad Himmelbjerget... Mens vi var 16 personer i første uge, var vi "kun" 13 personer i uge 2, heraf 9 gengangere fra uge 1 og 4 nytilkomne, men særhederne stoppede ikke af den grund. Vi fik blandt andet selskab af en VVS-montør, der pev gevaldigt over længden på etaperne, men alligevel gik i udbrud efter 140 km, og desuden en mekaniker, som mener at svømning er den nemmeste disciplin i triathlon... Og så kunne en af gengangerne fra uge 15 berette, at hun havde anskaffet sig en "bluray rigtig ironman dragt", som oversat til rigsdansk er en våddragt af mærket blueseventy...

Søndag

Den anden træningsuge var stort set identisk med første træningsuge, så efter en 20 km opvarmningstur var jeg godt forberedt på stigningen efter 4 km i modsætning til en af de nytilkomne deltagere, som gik totalt i stå for bunden af stigningen, og tog Anders med i et styrt, da hun ikke lige havde styr på klik-pedalerne. Thomas og jeg kørte vores eget program denne dag med 3 stigninger på programmet, hvilket blandt andet bød på en fantastisk udsigt fra fyrtårnet på vejen mod Cap de Formentor.

Mandag

Mandag ventede den frygtede stigning Sa Calobra igen - en 9,5 km stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,1% - som en del af dagens etape på 111 km. Mens vi i første uge havde kørt stigningen på ca. 41 minutter, havde vi fået til opgave fra Trine og Jacob fra uge 15 holdet at få tiden banket under 40 minutter. Intet problem... Mens jeg havde kørt parløb med Flemming op af dagens første stigning i et hårdt tempo, havde Thomas sparet sig, så han kunne høvle op ad Sa Calobra på 31:51 minutter - imponerende! Jeg skulle bruge 4 minutter mere på 2. pladsen, mens både Flemming og Anders også kom under de 40 minutter. På hjemturen formåede jeg at ryge en tur i asfalten efter en dum misforståelse mellem Thomas og mig, men jeg var på cyklen 10 sekunder senere og fik blot en lille hudafskrabning på albuen.

Tirsdag

Morgenen startede med en 5 km løbetur, som ikke gik særlig hurtigt, men ikke desto mindre gav mig en øm venstre knæhase. Det er en almindelig gene efter mange kilometer i bjergene - en lille overbelastning, som kan mindskes med ekstra udstrækning, hvilket jeg praktiserede flere gange i løbet af dagen. Sa Calobra etapen sad stadig i benene, og folk frygtede onsdagens kongeetape, så der blev kun rullet en 60 km tur i faldt terræn.

Onsdag

For ikke at have præcis samme kongeetape som i uge 15, var ruten blevet vendt om. Der blev kørt i et hårdt tempo på første stigning og frem mod "appelsinboden" - en simpel udendørs café, som ligger ensomt og forladt i nærheden af Lluc, men som må skovle penge ind fra alle de cyklister, der kommer forbi. Desuden bød dagen for Torben, Anders og jeg på en tur ned til Port de Valdemossa, som er en utrolig smukt plet på øen. De andre blev utålmodige, da vores lille smuttur kom til at tage en times tid, så der blev ingen frokost til os. Efter en hård dag med de hidtil højeste varmegrader, var folk godt ristede, så der blev kørt i et meget adstadigt tempo hjemad på de i alt 166 km, som det blev til for mit vedkommende.

Torsdag

Ligesom i uge 15 var torsdagen hviledag, hvor jeg fik arrangeret at mødes med mine venner Philip og Ditte, som var kommet til Mallorca dagen forinden. De boede i Palma og lejede cykler (inklusiv kurv, bagagebærer og Poul-Nyrup-cykelhjelm), så vi aftalte at mødes til frokost i Inca, som ligger ca. midt i mellem Port de Pollensa og Palma. At det samme dag var Philips 30 års fødselsdag gjorde blot dagen endnu mere speciel. Det var rigtig hyggeligt og et dejligt afbræk i den ellers rimelig intensive træningslejr. Om aftenen holdt Flemming et medrivende oplæg om sin karriere som klassens tykke dreng, bodybuilder, jægersoldat og triatlet. Det var et meget inspirerende oplæg, som blandt andet også bød på mottoer som "Opvarmning og udstrækning er kun for kvinder, bøsser og børn", "Vi smadrer dem" og "Giv aldrig aldrig aldrig op".

Fredag

Dronningeetapen var ligesom kongeetapen blevet vendt om i forhold til uge 15, så i stedet for at køre ned af den 14 km lange stigning Puig Major, skulle vi nu pludselig op over den. Thomas fedt-spillede igen på første del af etapen, men satte til gengæld alt og alle på plads på Puig Major med over 4 minutter ned til mig. Inden da havde jeg dog taget mig af alle øvrige stigninger på etapen, hvor både Flemming og Anders ellers gjorde deres til, at "drengene" skulle få kamp til stregen. Men de må være i bedre form til næste år, hvis de vil hamle op med Thomas og jeg... :-)

Lørdag

Lørdagen var hjemrejse-dag, som bød på ca. 8 timers transport fra Port de Pollensa, hvor vi blev hentet kl. 7.30 til jeg landede i Aarhus midt på eftermiddagen. Dermed var der god tid til at pakke ud og lade op til en 4 dages arbejdsuge startende mandag morgen.

De to ugers træningslejr på Mallorca er ved vejs ende. Endnu en gang var det en rigtig god oplevelse, som helt sikkert vil blive gentaget de kommende år. Tak til alle deltagere for en god tur, og i særdeleshed til fætter Thomas, som jeg er rigtig glad for at have selskab af. Jeg glæder mig til vores Harzen-tur med Team Triathlon Herning i Kristi Himmelfarts-ferien.

Træningslejr på Mallorca - uge 15

Så blev der endelig tid til at skrive lidt på bloggen her fra træningslejren på Mallorca. Det har været en aldeles glimrende første uge, hvor vi har fået kørt en masse på cykel og mødt nogle fine mennesker, omend de alle har hver deres særheder... Én er så fikseret på tal og analyser, at han glemmer at træde til i bjergene på trods af en vægt på blot 78 kg, én kører sig i sænk på turens allerførste stigning og underpræsterer resten af turen, én kører tungere gear end Jan Ullrich, en politimand fra Randers kører med albuerne så bredt, som hvis han skulle afskærme demonstranter i Randers midtby, en grillmester har en 81" fladskærm monteret på styret, en fiskemand, som måske hellere skulle befinde sig på en fiskekutter end i et cykelfelt, en italiensk charmør benytter enhver stilstand i gruppen på at bryde ud i en sporadisk sprint, og en pige så velkørende, at hun glemmer, hvor ondt det gør på drenge, når de taber til en pige.

Lørdag

Vi rejste fra Billund kl. 6.20 og ankom til Hotel Pollensa Park & Spa i Port Pollensa sidst på formiddagen - i øvrigt på en grå og regnvåd dag med temperaturer, som på en kølig dansk efterårsdag. Som sidst gik der en del tid, inden vi fik vores hotelværelse, som først var ledigt midt på eftermiddagen. Mens jeg har min egen cykel med herned, har Thomas lejet en cykel, som skulle afhentes 4,5 km fra hotellet. Det fik vi kombineret med en løbetur - så var træningslejren kickstartet.

Søndag

Søndag var der morgensvømning på programmet i en lille 33 meter udendørs pool ved hotellet. Det var en rigtig kold og mørk fornøjelse - solen var knap nok stået op. Cykelmæssigt stod dagen på ca. 70 km, og turen startede lige på og hårdt med første alvorlige stigning efter kun 4 km og efterfølgende elendige veje ud mod fyrtårnet ved Cap de Formentor. Allerede efter anden stigning manglede jeg 3 ud af 5 bolte, som holder de forreste klinger fast - de var raslet af på de dårlige veje. Samtidig sad mit forreste bremsegreb og klaprede på ujævnhederne - så det startede rigtig godt.

Mandag

Vi løb en 6 km luntetur fra morgenen og var derefter klar til 115 km i sadlen. På første større bjerg på turen gik to personer i front fra start - Flemming Hebsgaard, medarrangør af træningslejren og en glimrende triatlet, samt Trine Gindeskov Andersen, som er en bumstærk cykelrytter og viste sig gennem hele første uge at være blandt de stærkeste. Imponerende, som hun kan køre på cykel! På næste bjerg valgte Fætter-1 og Fætter-2 (Thomas og jeg) at vise den kådige Flemming og den altid-hårdt-startende Trine, hvor skabet skal stå, og således kom Thomas først over med mig på 2. pladsen, Trine 3'er og Flemming 4'er.

Tirsdag

Ifølge programmet var der "kun" 80 km cykling på programmet, men det endte med at blive en 110 km tur, hvor vi blandt andet fik trænet "indvendige rulleskifte" i side-/modvind under kyndig vejledning fra Trine's kæreste Jacob Csizmadia. Om aftenen holdt Anders Oll, hovedarrangøren af træningslejren, et fint foredrag om triathlon-træning, og en rørende fortælling om, at man nok skal blive til noget ved blot at køre hårdt på meget korte distancer ligesom ham selv - og så drikke lidt tæpperens, hvis man begiver sig ud på længere distancer...

Onsdag

Onsdagen bød på turens kongeetape på 165 km med flere alvorlige stigninger. Den værste stigning, Puig Major, var 14 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6%, hvor Thomas tørrede hele gruppen med en kraftpræstation af de store. Jeg fulgte med ham ‭indtil 3,5 km fra toppen, hvor jeg måtte slippe. Det lykkedes ham at sætte mig med hele 3 minutter, mens jeg havde yderligere 2 minutter ned til Flemming på 3. pladsen. Jacob og Trine fulgte yderligere 5 minutter efter - Trine er formentlig blevet psyket af Fætter-1 og 2's skarpe bjergkørsel, samt Jacobs påmindelser til hende om, hvor dygtig en nedkører, han vitterlig er. Det kan desuden nævnes, at der aftenen inden og til morgenmaden blev tanket adskillige portioner mad for at være klar til turen, ligesom der også blev gjort ved flere stop undervejs.

Torsdag

Efter kongeetapen kom træningslejrens første hviledag. Jeg tog dog en rulletur med Jacob og Trine på knap 100 km for at få løsnet lidt op i benene. Min cykel var begyndt at knage mere og mere, og Jacob fandt frem til, at navet i mit forhjul var løst, selvom det lød som om lyden kom fra kranken - godt opdaget. Eftermiddagen stod på lidt hygge ved poolen, og om aftenen holdt Jacob et foredrag om sit firma, CeramicSpeed, som er kendt blandt de fleste i triathlon- og cykelverdenen for letløbende keramiske lejer til blandt andet cykler.

Fredag

Fredag kom dronningeetapen, hvilket samtidig var den sidste etape for dem, der kun skulle deltage i uge 15. Det betød også, at flere skulle ud og brænde de sidste kræfter af - super fedt. Trine havde diamanter i benene efter at have fået koffein til morgenmad, og Ivan begav sig ud på et vildt togt på Coll de Soller. Det blev desværre også til to styrt - først et solostyrt af Brian midt i 12-mands gruppen, og midt på etapen Jacob, som var så uheldig at køre i en rille i vejen, hvor forhjulet kilede sig fast. Jeg føler mig en smule medskyldig, da jeg kørte forrest i gruppen på daværende tidspunkt og måske burde have advaret om rillen. Jeg synes selv, at jeg normalt er god til at markere for huller i vejen og lignende, og jeg kritiserer folk for ikke at gøre det. Derfor er det også ekstra træls, at jeg ikke så den forbandede 2 cm rille. Heldigvis fik begge kun overfladiske skrammer.

Lørdag

Dagen var ikke programsat, men Thomas og jeg fik løbet en tur om formiddagen, fik en gang massage over middag, og jeg fik repareret knirkelydene fra min cykel - fornav spændt, kranken spændt, og friløbet i baghjulet smurt. Det var også dagen hvor Trine, Jacob, Laust, Ivan og Finn forlod hotellet for at drage mod Danmark igen - symptatiske mennesker, der vil blive savnet på den resterende del af træningslejren. Det har været en fornøjelse at tilbringe ugen sammen med dem, og jeg håber, at vi ses igen.

Træningslejr på Mallorca

Nu nærmer triathlon-sæsonen sig for alvor. På lørdag går turen til Mallorca på årets første træningslejr, hvilket gerne skulle pudse formen af inden de første triathlon-stævner løber af staben i maj. Jeg glæder mig som et lille barn og synes selv, jeg tager velforberedt afsted. Træningsmængden hen over vinteren har ikke været helt så høj som sidste år, hvor der stod en hel ironman på programmet. I år nøjes jeg med diverse stævner fra 1/10 til 1/2 ironman, men det skal ikke afholde mig fra 14 dages træningslejr i de sydeuropæiske bjerge.

Mallorca er berømt for at have fantastiske forhold for især cykelryttere. Jeg har aldrig selv været der, men adskillige professionelle cykelhold bruger ofte Mallorca til deres træningslejre. Der skulle være rigtig gode veje og ikke så meget bil-trafik, og samtidig skulle der være lidt for enhver smag hvad angår stigninger. Vejret er også lige en tand bedre end Danmark, men der er vist både risiko for sne og kulde på de højeste tinder på Mallorca, så jeg er i syv sind med, hvilket tøj der skal proppes i kufferten.

Træningslejren arrangeres af tidligere landstræner i Dansk Triatlon Forbund, Anders Oll, samt tidligere jægersoldat, Flemming Hebsgaard, og det primære fokus for træningslejren er cyklingen, som byder på ture op til 165 km. Der er også svømning og løb på programmet, men det er knap så intensivt som sidste års træningslejr på Fuerteventura med Dansk Triatlon Forbund.

Med på træningslejren er min tro følgesvend i triathlon-verdenen - min fætter Thomas. Han er rigtig god til at underspille sin form og forberedelser, men jeg er sikker på, at han nok skal være der, når det gælder. Det er dejligt at have selskab af en, der deler de fleste af mine interesser, så jeg er sikker på, at vi nok skal få en fantastisk tur.

Det har været meget givtigt at have erfaringerne fra sidste års tur til Fuerteventura dokumenteret her på bloggen, hvilket jeg selv har udnyttet til at huske, hvad der kunne forbedres fra sidst. Blandt andet har jeg fået en lavere gearing på min cykel, og så skal jeg se, om jeg kan få plads til min fodpumpe i cykelkufferten, som vi godt kunne have brugt sidste år. Jeg har desuden lidt at revancere fra Fuerteventura-turen, hvor jeg kom til at spise lidt for meget fra salatbaren uden at overveje den spanske køkkenhygiejne, hvilket resulterede i et slemt maveonde.

Nu får vi se, hvordan det går denne gang. Som sidste år forventer jeg at give et par updates fra træningslejren her på bloggen, så stay tuned :-)