Herning Nordea Løbet - Løbsberetning

Det er ved at være et stykke tid siden, der er kommet updates på bloggen. Jeg har heller ikke lavet særlig meget siden Challenge Copenhagen d. 12. august, så der har ikke været så meget at berette om. Dog er det den seneste halvanden måneds tid blevet til 5 km DHL stafet samt 45 km cykling på et stafet-hold til Silkeborg Triathlon - begge dele sammen med mine arbejdskollegaer. Det var nogle hyggelige konkurrencer, som gik ganske hæderligt, men for mit eget vedkommende var motivationen naturligt nok ikke på sit højeste, eftersom årets store mål var overstået.

Sådan var det egentlig også sidste weekend, hvor jeg tog til Herning for at bakke min fætter Thomas Esbensen op til Herning Nordea Løbet - ham vender jeg stærkt tilbage til... Jeg stillede op på 5 km, hvor jeg ikke havde de store forventninger til mig selv. Jeg havde ikke løbet mere end 10 km den seneste måned - 5 km til DHL stafetten og 5 km intervaltræning tre dage inden Herning Nordea Løbet, som havde været usandsynlig hårdt og ikke særlig hurtigt. Men på den anden side var det jo "kun" 5 km, jeg skulle løbe - jeg har jo lige løbet 42 km efter 6½ times anden aktivitet i København, så hvor svært kan det være? Max gas fra start til mål! En tid under 20 minutter ville være absolut godkendt.

Jeg havde gennemgået ruten med Thomas på forhånd. Den bestod af rigtig mange sving, så det kunne være afgørende, hvordan man placerede sig i svingene - fint at være godt forberedt. Derfor startede jeg også i venstre side af vejen, da det første sving var et venstresving. Jeg kom godt fra start og lå nummer tre efter første sving. Bag mig kunne jeg høre et par stykker, der løb og sludrede...! Den ene var Morten Fagerlund (den senere vinder), som sagde at de forreste havde lagt lidt for hurtigt ud. Det gik eder-bankme også stærkt. Den første kilometer løb jeg på 3:27, og det gik faktisk ganske fint med at holde farten oppe. Anden kilometer løb jeg på 3:41, så det lovede godt for den samlede tid.

Efter godt to kilometer kunne jeg høre en der nærmest hyperventilerede bag mig. Det viste sig at være en dreng på 12-14 år, som spænede forbi. Imponerende af sådan en lille gut - han endte på 7. pladsen! Ham kunne jeg ikke følge, men det lykkedes mig at hægte mig på en anden løber, og da jeg stadig følte, jeg havde et lille overskud efter 4 km, gik jeg forbi og fik indhentet endnu en. Begge prøvede at svare igen med 300 meter til mål, men jeg afviste dem med en god slutspurt. Og bum... 18:30 blev tiden for de 5 km svarende til 3:41 min/km eller 16,3 km/t - næsten et minut hurtigere end min hidtil hurtigste tid på 5 km. Det rakte til en 10. plads ud af de 354 deltagere, så det var total optur.

Resultater fra Herning Nordea Løbet 2012 - 5 km

Og så tilbage til min fætter Thomas Esbensen, som har præsteret ud over det sædvanlige hele året. I Herning blev han nummer 2 på 10 km i tiden 34:05! Han har vundet adskillige løb i løbet af sæsonen, og så er han blevet vanvittig hurtig på en cykel også. Til Aalborg Triathlon blev han samlet nummer 6 og til Silkeborg Triathlon nummer 8 - begge på 1/4 ironman distancen i nogle rigtig stærke felter. Og så blev han klubmester i Team Triathlon Herning efter at være blevet nummer 6 til Videbæk Triathlon. Det er simpelthen imponerende! En fornøjelse at følge ham, og jeg er sikker på, at han også næste år vil give de fleste baghjul. Så hvis der er nogen, der mangler en reklameplads, er han nærmest garant for at vise sig frem!

Løbsberetning 4: Challenge Copenhagen - Løb

I dag er det tre uger siden, jeg kom igennem min første ironman, men dagen står stadig lysende klart for mig. Efter cyklingen og andet skifte kom jeg ud i menneskemylderet ved Christiansborg og Nyhavn i centrum af København.

Jeg synes egentlig, det gik fint i starten, så det var lidt overraskende, at jeg "kun" løb med et gennemsnit på 5:15 min/km, da jeg kiggede på uret efter et par kilometer. Det måtte jeg kunne gøre bedre - jeg synes normalt, jeg er en rimelig god løber, så jeg kunne da ikke lalle afsted på den måde. Jeg prøvede derfor at få gennemsnitsfarten ned omkring 5:00 min/km, men det var helt umuligt. Der kom relativt hurtigt en tendens til sidestik, så i stedet for at hæve farten blev jeg nødt til at sænke den til omkring 5:25 min/km for at overleve. Som det svagt kan høres i slutningen af nedenstående video efter knap 4 kilometer, siger min mor: "Han så træt ud - det gjorde han altså", hvorefter min fætter Thomas knas-tørt konstaterer: "Så er det godt, der kun er 40 kilometer igen..."

Ja tak, jeg var da en smule træt efter på daværende tidspunkt at have været i gang i 7 timer. Men det blev værre efter lige omkring 5,5 km, hvor man nærmer sig Langelinje første gang. Der er en rigtig grum stigning (det var den i hvert fald på dagen) op over en vej, som virkelig trak tænder ud. Og så var det halv-deprimerende at løbe ud af Langelinje, hvor der ikke var særlig mange tilskuerne, så motivationen til at løbe kunne være et meget lille sted. Det lykkedes dog efterhånden at finde ind i en rytme - det gik ikke særlig hurtigt, men jeg kom trods alt fremad. Og så havde jeg jo hele tiden noget at glæde mig til i nærheden af Knippelsbro, som man kan se...

Jeg havde en lille krise efter ca. 16 km, hvor jeg ramte den forbistrede stigning for anden gang. Jeg kom til at tænke lidt for meget over, at der stadig var 25 km igen, og at jeg skulle op over stigningen to gange mere. Men jeg holdte hovedet koldt, selvom solen brændte på højeste blus, og jeg fik vendt krisen til noget positivt - der var jo "kun" et par timer tilbage.

Der var depoter for mere end hver anden kilometer, og jeg havde egentlig en plan om ikke at benytte mig af hver eneste af dem. Det endte dog med, at jeg kun missede 2 af de 24 gange, der var et depot på de 42,2 km. Det blev efterhånden en fast rutine at tage et par slurke cola, skylle efter med vand, og snuppe en svamp til at køle armene og hovedet. Det var hamrende varmt de første timer af marathon-løbet, men efterhånden blev det sidst på eftermiddagen, hvor temperaturen dalede en smule, så det blev mere behageligt at løbe.

Ude på sidste omgang råbte min fætter, at jeg lå til en tid på 10:30:20 - jeg troede faktisk selv, at jeg var "komfortabelt" under de 10½ timer, men jeg kendte efterhånden ruten, så jeg disponerede kræfterne rigtigt og havde overskud til at give ekstra gas de sidste par kilometer. Det var fantastisk at nærme sig målet. Med en halv kilometer tilbage var jeg tæt på at begynde at tude. Jeg vidste, at hele mit heppekor og min familie ville stå i nærheden af målstregen, og ganske rigtigt var de der. Det gik heller ikke ubemærket hen blandt speakeren, som fuldt fortjent hylder mit heppekor og venligt beder dem "make some noise"... :-)

Det var en stor oplevelse og forløsning at løbe i mål. Jeg var lidt usikker på, hvor tæt jeg var på de 10½ timer, og det ville jo være for åndssvagt at løbe 5 sekunder for langsomt, så jeg kunne ikke dy mig for at give god gas på opløbsstrækningen. Men det lykkedes - i tiden 10:29:02, hvilket jeg er rigtig glad og stolt over. Hele dagen forløb stort set efter planen - jeg kom igennem strabadserne, nåede min målsætning, og havde overskud til at juble til slut. Og hele oplevelsen blev 10 gange større på grund af dem der, I ved nok... Jeg glemmer aldrig jeres fantastiske opbakning!