Den 12. august 2012 gennemførte jeg Challenge Copenhagen - en fuld-distance ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb - på 10 timer, 29 minutter og 2 sekunder.
Det var en helt fantastisk dag, hvor jeg fik masser af opbakning af mit helt eget personlige heppekor. Nu fortsætter drømmen om flere triathlon-eventyr...

søndag den 11. september 2011

Forberedelse til halvmarathon i Viborg


På søndag d. 18. september står den på Viborg City Marathon, hvor jeg stiller op på halvmarathon-distancen. Det bliver mit andet halvmarathon-løb i karrieren - det første var i Aalborg i 2009, hvor jeg løb på 1:41.

Denne tid skulle gerne forbedres drastisk på søndag. Jeg regner med at løbe med en konstant fart på omkring 14 km/t, hvilket vil presse tiden ned på 1:30, som er lidt af en milepæl.

Men men men... lad os nu se hvordan det kommer til at gå. I går var jeg ude og prøve mig af på en 17 km tur i halvmarathon-tempo. Det gik også godt nok de første 10 km, men da jeg nåede Riis Skov døde jeg fuldstændig, så det var ren overlevelse at komme hjem derfra - ikke optimalt. Optakten stod også bare på en gang havregryn med müsli til morgenmad og så løb 1½ time senere - det var ikke nok energi til kroppen, og væskebalancen var heller ikke god nok.

Så jeg håber stadig, at de 1:30 er realistisk. Løbet starter kl. 11.30, så det burde være muligt at få optimale forberedelser.

Til sidst lige en lykønskning til min fætter Thomas, som var med på holdet til Silkeborg Triathlon. Sidste weekend gik han hen og vandt Fuglsang Sø Rundt - et 5 km løb i Herning - respekt! Thomas stiller også op i Viborg næste weekend på 10 km distancen - mon det kan blive til en top-10 placering?

1 kommentar:

  1. Jo tak, det var dejligt at vinde sit første rigtige motionsløb i ny PR. Opskrift: I ugen efter Silkeborg Triahtlon stod den på arbejdspres og manglende søvn, samt kage og kuldhydrater i rigelige mængder. Aftenen inden løbet blev det til Fuldkornslasagne fra Fakta efterfulgt af 10 timers søvn. Om morgenen blev det til havregryn og en banan til frokost. Løbet tilmeldte jeg mig på dagen, og det blev løbet fuldstændig uden ambitioner. En alternativ vej til sejr og ny PR!

    SvarSlet

Træning




Træningsprogram




Konkurrencer