Cykelprojekt 2: Hjul

HED. Jet 6 FR forhjul

Glædelig (h)jul. Det er jo oplagt i denne højtid med et indlæg, der omhandler hjul. Hjulene er en af de vigtigste komponenter på cyklen, da både nav og fælg har en stor indvirkning på, hvor godt cyklen ruller. Navet, fordi kuglelejerne bliver udsat for en hård belastning og de samtidig skal rulle så gnidningsfrit som muligt, og fælgen, fordi aerodynamikken bliver påvirket af fælgens profil m.m.

Der er rigtig mange producenter på hjul-markedet, som hver især taler for netop deres hjulsæt. Hvilke hjulsæt, der er bedst, afhænger også meget af rytterens kropsmål og proportioner, vejrforhold, og hvilket terræn der skal forceres. Overordnet er fælge med højere profil mere sidevindsfølsomme end fælge med en lav profil. Til gengæld er aerodynamikken bedre jo højere profil, der benyttes.

Den ultimative høje fælgprofil er pladehjulet, som har den mindste vindmodstand, men de er logisk nok meget svære at styre når det blæser - især for lette ryttere. Mange triathleter sværger til pladehjul på baghjulet og en relativ høj fælgprofil på forhjulet - selv under danske vejrforhold, som ofte er meget blæsende. Men det kræver efter min bedste overbevisning en kampvægt noget højere end min for at styre det.

I stedet for at opremse en masse forskellige hjulsæt og deres fordele og ulemper, vil jeg beskrive mit valg og begrundelserne herfor. Valget er faldet på 2012-modellen af HED. Jet Flamme Rouge (FR) serien. Forhjulet med en profil på 6 cm - HED. Jet 6 FR - og baghjulet med en 9 cm profil - HED. Jet 9 FR.

HED. Jet 9 FR baghjul

Udover at være et fantastisk flot hjulsæt, har de nogle rigtig gode egenskaber, og højden på profilen er udvalgt på baggrund af min vægt.

Profilen på fælgen er fremstillet, så den ikke er så følsom overfor sidevind, da den er mere rund i toppen end andre hjulsæt. Det gør samtidig hjulet hurtigere.

Fælgens bredde er på 23 mm, hvilket er forholdsvist højt for denne type hjulsæt, men dette giver hjulet mindre rullemodstand og mere "grip" i sving. Desuden giver bredere fælge også en bedre aerodynamik, da vinden lettere "suser rundt" om hjulet.

Hjulsættet er til dæk og slange, da de ikke har så stor rullemodstand som lukkede ringe. Dækkene bliver Continental Grand Prix 4000S, som er et af de mest punkterings-resistente på markedet i øjeblikket.

HED. hjulsæt har allerede bevist sit værd, da Tony Martin for nylig blev verdensmester i enkeltstart på hjul fra denne producent, så nu er det op til mig at leve op til det gode omdømme.

Cykelprojekt 1: Geargruppe

Da jeg skulle sammensætte min nye tri-cykel, brugte jeg en del tid på at studere geargrupper, som består af for- og bagskifter, kranksæt, kæde, klinger, kassette og bremser. Der findes tre store producenter af geargrupper på verdensplan; Shimano, SRAM og Campagnolo. Indenfor triathlon-verdenen er det dog stort set kun Shimano og SRAM der gør sig gældende.

Indenfor de seneste år har Shimano introduceret elektronisk gearskifte i deres dyreste geargruppe, kaldet Dura Ace DI2. Det er et avanceret system, som kan finde ud af at finjustere sig selv, så det hele tiden kører mest optimalt. Geargruppen bliver brugt af de fleste professionelle cykelhold på ProTour-niveau - også til deres enkeltstartscykler. Geargruppen har fået rigtig god kritik, og der er kun én ulempe ved den - prisen...

For nyligt er der kommet et mere prisvenligt alternativ indenfor de elektroniske geargrupper, nemlig en elektronisk udgave af Shimanos næst-højeste geargruppe - Ultegra DI2. Erfaringerne fra Dura Ace DI2 er taget med videre, og den største forskel mellem Dura Ace og Ultegra er vægten. Gearskift på enkeltstarts- eller triathloncykler foregår i enden af bøjlen, hvor man ligger det meste af tiden, med såkaldte satellit-skiftere, hvormed den gode aerodynamik kan bevares. Desværre fås der endnu ikke satellit-skiftere til Ultegra DI2, og Dura Ace DI2's skiftere er ikke kompatible med Ultegra DI2, så dermed er denne geargruppe udelukket.

I stedet skal vi have fat i de kablede modeller, som også stadig er flittigt brugt. Campagnolo er først for nyligt kommet med en elektronisk udgave af deres geargruppe, og SRAM har kun kablede udgaver i deres program. Der er kun små forskelle mellem top-udgaverne af de kablede modeller - Shimano Dura Ace og SRAM Red. Mens SRAM Red har en lidt lavere vægt end Shimano Dura Ace, skifter Dura Ace så vidt vides en smule lettere end SRAM Red. Det er dog ude på marginalerne, så der må kigges på andre detaljer ved de to geargrupper. Valget faldt i sidste ende på SRAM Red - se her hvorfor:

SRAM Red fås med nogle specielle satellit-skiftere, som ses på billedet til venstre - R2C Aero. R2C står for "Return to Center" og betyder at skifte-palerne altid vender tilbage til udgangspositionen, når man har foretaget et gearskift, og dermed også altid peger lige frem. Normale skiftere skubbes op og ned uden at vende tilbage til udgangspositionen, så de peger i potentielt vidt forskellige retninger, hvilket håndstillingen også skal indrette sig efter. Dette slipper man for med R2C Aero skifterne, så man i stedet for kan koncentrere sig om at køre stærkt. Skifterne er ligesom de fleste andre dele af geargruppen i carbon, og vægten for hele geargruppen kan derfor holdes nede under 2 kg.

Øvrige specifikationer og detaljer om geargruppen:

• Kranksættet bliver monteret med specielle tri-klinger, som kan ses på billedet til højre. Klingerne er stærkere og stivere, samt mere aerodynamiske end almindelige klinger og bliver med henholdsvis 54 og 42 tænder. Desuden ser de hammer godt ud!
• Den bagerste kassette er en 10-speed kassette, dvs. med ti kranse, som spænder fra 11 til 23 tænder. 
• Bagskifteren kommer med keramik lejer i pull-hjulene og titanium parallelogram, som er de elementer kæden kører imellem. 
• Ligeledes er krankboksen med keramik lejer.

Alt i alt en sublim geargruppe, som samtidig fås i en helt sort udgave - SRAM Red Black. Du kan se den komplette geargruppe nedenfor, dog med almindelige klinger - den kommer til at se fremragende ud på den nye cykel.

Et dumt cykelprojekt?

Rasmus Henning - Ironman Hawaii 2011

Som del af en ironman skal 180 km cykling forceres, hvor man ene mand må bryde vinden uden at ligge på hjul af andre. Netop derfor kører langt de fleste triathleter på specialcykler, hvor de nærmest ligger hen over styret, bl.a. som Rasmus Henning på billedet til venstre. Dette gøres dels for at opnå lav vindmodstand og dels for at "slappe af" under de 5-6 timer i sadlen.

Cykler er og bliver min helt store passion. Jeg bruger rigtig lang tid på at passe og pleje mine cykler - rimelig nørdet, ja - men jeg kan ikke komme på noget, der er mere afstressende.

Og selvom det formentlig kun er de færreste, der kan se fornuften i det, har jeg besluttet at investere i endnu en cykel til mit ironman-projekt. Det er en stor udfordring, en stor drøm, og noget jeg virkelig kæmper for, så for mig giver det mening. Man lever kun én gang, så det er nu eller aldrig.

I stedet for at afsløre alt om den kommende cykel (som i øvrigt ikke er en Specialized som Rasmus Henning's), vil jeg i de kommende uger lidt efter lidt afsløre udstyret, som er nøje udvalgt. Jeg har brugt adskillige timer på at studere alle mulige små detaljer, så glæd jer til lidt nørderi om geargrupper, hjul, styr, m.m. :-)

I øvrigt vil jeg gerne takke for jeres opbakning. Det betyder rigtig meget, at så mange er interesserede i mit projekt - det er jeg både stolt og beæret over, og det gør mig ekstra motiveret for at leve min drøm ud.

Bordrup Cross Duathlon og test af svømmeudstyr

I går blev der afholdt Bordrup Cross Duathlon på en rigtig kold dag med regn, hagl og blæst. På forhånd var der lagt op til en lille tur på 3 x 2 km løb, mens min makker Morten Bo Overgaard Pedersen skulle forcere 2 x 7 km på mountainbike. Men arrangørerne havde regnet en smule galt, så det i stedet blev til ruter på henholdsvis 2,5 km løb og 12 km mountainbike. Og eftersom ruterne var rimelig kuperede, blev det en lang og hård dag, som dog alt i alt var en god oplevelse. Jeg var afsted sammen med min kammerat, Tonny Petterson, som klarede hele distancen selv - respekt! Desuden deltog min fætter, Thomas Esbensen, sammen med en kollega, Stephan Schönrock, så vi havde en lille intern konkurrence på stafet-distancen.

Jeg startede med at løbe de 2,5 km i 5. hurtigste tid på 10:13 - tre af personerne foran mig var dog tilmeldt den korte distance, som bestod af 2 x 2,5 km løb og 1 x 12 km mountainbike. Kun min fætter var hurtigere end mig på den lange distance, så hans stafet-hold kom ud med et ca. 20 sekunders forspring på den første mountainbike-tur. De 12 km mountainbike gjorde, at Thomas og jeg måtte vente i ca. 45 minutter på henholdsvis anden og tredje løbetur, så vores kroppe kunne nå at blive kølet godt og grundigt ned inden de skulle i gang igen.

Morten kørte en fin første tur på mountainbiken ca. to minutter hurtigere end Stephan, så mit team var godt 1½ minut foran dem inden den anden løbetur. Thomas hentede dog en hel del ind på mig inden den sidste mountainbike-tur, hvor vores forspring var mindsket til omkring et minut. Og desværre gik Morten fuldstændig død på den sidste mountainbike-tur, hvor han satte over fire minutter til i forhold til Stephan. Dermed var slaget allerede tabt, og så var det underordnet, at Thomas satte mig til vægs med yderligere 40 sekunder på den afsluttende løbetur.

Samlet set rakte vores præstation til en 2. plads på stafet-distancen ud af fire startende, hvor Thomas og Stephan løb med sejren. Hvis de individuelle deltagere også bliver talt med blev vi nr. 10, mens Thomas og Stephan blev nr. 5. Værd at bemærke er det også, at Tonny kørte et fremragende løb og blev nr. 7 samlet, blandt andet på baggrund af en rigtig flot første tur på mountainbike på 36 minutter rent! Alt i alt en fin dag på trods af vejret - og endnu et fint arrangement af Multiatleterne!

Resultater fra Bordrup Cross Duathlon - vælg "Lang" rute.

Test af svømmeudstyr

Dagen forinden var jeg i Herning for at teste diverse svømmeudstyr sammen med min fætter. Det startede ud med en test af min ny-indkøbte Nineteen Frequency våddragt, som jeg håbede ville gøre underværker i vandet. Og det gjorde den! Det var en fornøjelse at svømme med den. Benene kom lige pludselig op i overfladen, og jeg kom dermed til at ligge markant bedre i vandet. Neoprenen, som våddragten er lavet af, består af en masse små luftceller, som giver hele kroppen opdrift. Derved kommer man til at ligge højere og mere vandret, så modstanden mindskes, hvilket samtidig gør, at man ikke skal bruge så mange kræfter på at svømme. Uden at overanstrenge mig kom tiderne på 25 meter lige pludselig ned på omkring 25 sekunder, altså 1 m/s. Dermed må de 3.800 meter, som skal forceres i august næste år, jo kunne gennemføres på 3.800 sekunder, svarende til en time og tre minutter... Ahh, det er nok alligevel lige optimistisk nok... :-)

Men det gør da bestemt, at jeg er fortrøstningsfuld overfor mit store mål igen. Desværre er det ikke godt for våddragten ofte at blive brugt i klorvand, da klor opløser neopren, så jeg må tage alternative metoder i brug for at få samme fornemmelse i vandet som med våddragten. Her er et par små svømmefødder, de såkaldte zoomers, et rigtigt godt bud. Zoomers er en del kortere end traditionelle svømmefødder, og dermed skal man stadig arbejde for at komme fremad. Til gengæld hjælper de på at få benene op, så man ligger mere vandret, og dermed kan de give lidt af den samme fornemmelse som våddragten. Finger paddles, som er en lille plade, man sætter på hånden for at få en lidt større håndflade, var også en positiv oplevelse. De giver en smule ekstra træk i vandet, så man får trænet armene mere - dog skal man passe på ikke at bruge dem for meget, da de samtidig belaster skuldrene.

De sidste to slags svømmeudstyr, som blev testet, var en pull-buoy og en center-snorkel. Pull-buoy'en er en flamingo- eller plastik-anordning, som ligner et 8-tal til at sætte mellem benene. Den skulle ligesom svømmefødderne give ekstra opdrift i benene, men det lykkedes mig aldrig rigtig at få den rette effekt ud af den. Det samme gjaldt snorklen, som kræver en del tilvænning. Det er unaturligt at trække vejret gennem et plastikrør, og derfor gør mine instinkter, at jeg hellere trækker vejret gennem næsen, men den havde jeg heldigvis en næseklemme på, så jeg ikke kom til at sluge en masse vand denne vej igennem. Det blev derfor heller aldrig så afslappende, som jeg havde håbet på, at svømme med snorkel.

Min subjektive konklusion må blive, at zoomers og finger paddles bestemt kan anbefales. Zoomers giver lidt den samme effekt som en våddragt, så det tror jeg bliver en del af mit træningsudstyr fremover. Men jeg glæder mig allerede nu til at få min våddragt på igen - den er altså en smule magisk. At den så er rimelig besværlig at få af og på er en anden sag... :-)

Træningsstatus - November

November måned har været en blandet fornøjelse på træningsfronten. Måneden startede med en tur til Thailand med vennerne, hvor der skulle være rig lejlighed til at svømme- og løbetræne, men det blev ikke til så meget som forventet. Det var første gang, jeg var i Thailand, og jeg blev noget overrasket over klimaet. Jeg var selvfølgelig klar over, at det var varmt dernede, men jeg var ikke forberedt på, at det var en fugtig og tung varme, som gjorde det vanskeligt at være aktiv. Det blev dog til nogle ture i vandet, som havde en dejlig temperatur i forhold til de danske svømmebassiner. Det var overvejende brystsvømning, der blev praktiseret, da crawl i bølger ikke er den nemmeste svømmeform. Jeg blev dog ikke afskrækket af bølgerne (eller hajerne for så vidt), så jeg er stadig fortrøstningsfuld med næste års projekter.

Umiddelbart inden Thailand-turen fik jeg bestilt endnu en "ferie", dvs. en træningslejr i uge 14 og 15 næste år til Playitas, som er et sports- og ferieresort på Fuerteventura. To ugers intens træning sammen med Dansk Triathlon Forbund, som samtidig er dernede. Det bliver en stor oplevelse, og noget jeg glæder mig rigtig meget til. Jeg tager derned sammen med min fætter Thomas, så der bliver ingen træningsfri hen over vinteren for os. Vi skal jo nødigt falde helt igennem blandt pro-triathleterne...

Træningen er da også i fuld gang. Jeg synes, det er lidt svært at få presset nok træningspas ind indenfor alle tre discipliner, men det er selvfølgelig altid et spørgsmål om prioritering. Jeg har cykeltrænet et par morgener på hjemmetræneren, hvilket har fungeret ret godt. Tidligere har jeg prøvet at løbe om morgenen, men det var langt fra nogen succes. Benene føltes tunge og kroppen uden energi. Her er det gået væsentlig bedre med cyklingen, som jeg selvfølgelig også praktiserer stort set hver dag til arbejde. Det er samtidig noget nemmere at spise morgenmad umiddelbart inden cykeltræningen i forhold til løbetræningen, hvor maven skvulper mere rundt. Det betyder også, at det faktisk bliver til morgenmad to gange, så jeg samtidig slipper for at blive sulten midt på formiddagen - en ren win-win situation.

Svømmetræningen går også nogenlunde. Crawl-teknikken er klart blevet bedre, men jeg synes stadig det er ualmindelig hårdt at svømme 25 meter. Jeg ved ærlig talt ikke, om det er kræfterne, der mangler, eller vejrtrækningen der ikke hænger sammen, men i hvert fald får jeg trukket en hel del vand indenbords, hvis jeg prøver at forcere to banelængder umiddelbart efter hinanden. Jeg havde nok håbet at være længere på nuværende tidspunkt, men jeg må bare erkende, at man ikke bliver top-svømmer fra den ene dag til den anden. Næste weekend tager jeg en træningsdag med min fætter, som er en noget bedre svømmer end jeg, og her er planen at teste noget af hans nyligt købte udstyr, blandt andet et par Zoomers, som er nogle korte svømmefødder, der skulle være gode til både den tekniske og fysiske træning.

Jeg har også netop købt våddragt. Nineteen Frequency - topmodellen fra Nineteen, som i øjeblikket sælges til halv pris! Den er super fleksibel især omkring skuldrene, hvor det naturligt nok er vigtigt at kunne bevæge sig. Jeg er helt nede i den mindste herremodel på grund af min lave vægt på omkring 62 kg på trods af min højde på 182 cm. Det er vigtigt, at dragten sidder helt tæt til kroppen, så det er bedre, at dragten passer til vægten og er lidt for kort frem for at passe til højden. Det er altså ikke så afgørende, om der mangler 2 cm ved anklerne. Nu mangler den bare at blive testet - hvor og hvornår vides ikke endnu. Men den bliver rigtig spændende at få afprøvet. Jeg har aldrig prøvet at svømme i en våddragt, så jeg håber selvfølgelig, at den gør noget magisk ved kroppen, så jeg kommer til at suse gennem vandet...

Egentlig skulle jeg ikke dyste i flere konkurrencer i år, men der har sneget sig en lille ekstra konkurrence ind næste weekend, nemlig 2. afdeling af Multiatleternes Cross Duathlon. Her er udfordringen 2 km løb, 7 km mountainbike, 2 km løb, 7 km mountainbike og 2 km løb. Det er planen at stille op på et stafethold, hvor jeg klarer de 3 gange 2 km løb, da jeg ikke ligger inde med en mountainbike. Jeg stiller op med Morten Bo Overgaard Pedersen, som er en af mine kammeraters kollega, så nu må vi se, hvad vi kan præstere. Det må være fuld gas fra start til slut, og så må vi se, hvor langt det rækker. Der skal nok komme en løbsberetning derfra.

Træningsstatus - Oktober

Der er nu under 300 dage til Challenge Copenhagen 2012, så det må være tid til en status på min træning og planer for den kommende tid.

Siden september måneds halvmarathon har fokus været på svømmetræningen. Jeg er blevet tilmeldt et svømmehold, hvor jeg træner hver mandag og onsdag aften. Det er rimelig basal crawl-teknik-træning, men ikke desto mindre har jeg stadig rigtig meget at lære på denne front. Min helt store udfordring er vejrtrækningen, som jeg har svært ved at få til at køre. Jeg er i hvert fald utrolig forpustet efter 25 m, så der er lang vej til de 3.800 m... Dog har jeg på det seneste mærket markante forbedringer i vandet, så jeg er stadig fortrøstningsfuld. Planen er at træne med dette hold resten af året og næste år tilmelde mig Aarhus 1900 Triathlon, så jeg kan få noget mere distance-træning i kroppen, samt komme ud og træne i havet, når temperaturen bliver lidt højere.

Næste år er det desuden planen at tage på træningslejr på Fuerteventura i uge 14 og 15. Her er Dansk Triathlon Forbund på træningslejr, så dem regner jeg med at koble mig på. I slutningen af uge 15 - nærmere bestemt den 14. april - er der Challenge Fuerteventura, en halv ironman, som jeg dog ikke umiddelbart har planer om at stille op i. At tage på to ugers træningslejr skulle være for at træne igennem - så tvivler jeg på, at det er særlig hensigtsmæssigt at snuppe en halv ironman efterfølgende. Eneste grund til at stille op skulle være fordi der automatisk følger en billet med turen til Fuerteventura, og så blot tage konkurrencen som en ren "hygge-tur" som en del af træningen.

Som en optakt til Challenge Copenhagen kommer jeg selvfølgelig også til at deltage i diverse mindre stævner. Blandt andet har jeg lige tilmeldt mig Challenge Aarhus, som er en halv ironman d. 17. juni 2012. Igen er planen ikke at køre mig fuldstændig ud her, da det vil kræve for meget restitution efterfølgende, så formen til det helt store mål den 12. august bliver påvirket for meget i negativ retning. Desuden regner jeg med at køre en kvart ironman inden Challenge Aarhus, evt. Haderslev Triathlon den 27. maj, og DM kort distance den 1. juli, hvilket også ca. svarer til en kvart ironman.

Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå med træningen hen over efteråret og vinteren, men jeg håber og tror, at jeg kan holde gejsten oppe. Størstedelen af træningen vil formentlig komme til at foregå indendørs, men det skulle der også være rig mulighed for med svømmetræning i svømmehallen og diverse aktiviteter i fitness-centret. Desuden har jeg installeret en hjemmetræner på racercyklen, så jeg kan få nogle kilometer i benene hjemme i stuen. Selvfølgelig er det ikke det samme som at komme ud på landevejen, men i forhold til at der efterhånden skal lys på cyklen det meste af døgnet, er det et udmærket alternativ.

Motivationen er i hvert fald stadig i top for at gi' den en skalle frem mod august næste år. Så må vi se om benene og udstyret kan følge med...

Fremragende halvmarathon i Viborg

Nr. 670

I går stod den på halvmarathon til Viborg City Marathon. Jeg var meget spændt på, om jeg kunne leve op til mine egne forventninger, eftersom optakten ikke just havde budt på fantastiske løbetider. Men efter et rigtigt veldisponeret løb kom jeg i mål i tiden 1:28:31, hvilket rakte til en 23. plads ud af 492 løbere - yderst tilfredsstillende.

Jeg havde på forhånd sat næsen op efter en tid under 1:30, hvilket svarede til en gennemsnitshastighed på lige godt 14 km/t, så det var den hastighed, jeg løb efter. Det regnede svagt under hele løbet, dog ikke noget der generede nævneværdigt. Ruten var på 10,5 km og skulle gennemløbes to gange. Den var relativt flad, dog primært faldende på den første halvdel og stigende på den sidste halvdel.

På første omgang fandt jeg relativt hurtigt ind i et passende tempo omkring de 14 km/t. De første 5 km gik uden problemer, men jeg kunne godt mærke, at der var flere bakker på 'hjemturen' efter vendepunktet ved godt 5 km. Halvvejs efter 10,55 km var tiden 44:55, dvs. med et forspring på 5 sekunder i forhold til planen, så 1:30-tiden var stadig indenfor rækkevidde.

På anden runde besluttede jeg at give lidt ekstra gas på 'udturen', så der var lidt at give af de sidste 5 km, hvis jeg gik død på bakkerne til sidst. Den første halvdel af anden runde øgede jeg derfor hastigheden til omkring 14,7 km/t, så gennemsnitsfarten nåede 14,3 km/t. De første par kilometer efter vendepunktet var da også hårde, men det lykkedes rent faktisk at øge tempoet de sidste 2 km, så jeg endte med et gennemsnit på 14,2 km/t. Alt i alt et super løb, som jeg ikke kunne have gjort meget bedre.

Min officielle tid lød på 1:28:31, men eftersom mit GPS ur kun viste lidt over 21 km ved målstregen fortsatte jeg nogle ekstra meter gennem målområdet for at være sikker på at nå halvmarathon-distancen. Min nye halvmarathon rekord er således 1:28:47. Se mere statistik nedenfor.

Det kan bemærkes, at jeg hverken drak eller spiste undervejs i løbet. Til gengæld havde jeg drukket 750 ml energidrik op til en time før løbet samt vand inden da. Morgenmaden bestod af havregrød ca. 3½ time før løbet, og desuden spiste jeg en banan godt en time før løbet.

I øvrigt var løbet i Viborg en hel familiebegivenhed. Mine to kusiner Signe og Sofie løb børneløbet på 4,2 km på hhv. 41:13 og 41:14 - vel at mærke i øs-regnvejr. Min tante Gitte løb halvmarathon på 2:19:07 - respekt. Min kusine Trine løb 10 km på 53:33 - klart under hendes mål på en time. Og min fætter Thomas løb 10 km på 35:35 - check lige den tid! Det rakte til en 5. plads, og han indfriede dermed igen mine forventninger om en top 10 placering - stort!

Tak for en god dag til alle de medvirkende.

Forberedelse til halvmarathon i Viborg

På søndag d. 18. september står den på Viborg City Marathon, hvor jeg stiller op på halvmarathon-distancen. Det bliver mit andet halvmarathon-løb i karrieren - det første var i Aalborg i 2009, hvor jeg løb på 1:41.

Denne tid skulle gerne forbedres drastisk på søndag. Jeg regner med at løbe med en konstant fart på omkring 14 km/t, hvilket vil presse tiden ned på 1:30, som er lidt af en milepæl.

Men men men... lad os nu se hvordan det kommer til at gå. I går var jeg ude og prøve mig af på en 17 km tur i halvmarathon-tempo. Det gik også godt nok de første 10 km, men da jeg nåede Riis Skov døde jeg fuldstændig, så det var ren overlevelse at komme hjem derfra - ikke optimalt. Optakten stod også bare på en gang havregryn med müsli til morgenmad og så løb 1½ time senere - det var ikke nok energi til kroppen, og væskebalancen var heller ikke god nok.

Så jeg håber stadig, at de 1:30 er realistisk. Løbet starter kl. 11.30, så det burde være muligt at få optimale forberedelser.

Til sidst lige en lykønskning til min fætter Thomas, som var med på holdet til Silkeborg Triathlon. Sidste weekend gik han hen og vandt Fuglsang Sø Rundt - et 5 km løb i Herning - respekt! Thomas stiller også op i Viborg næste weekend på 10 km distancen - mon det kan blive til en top-10 placering?

Race beretning fra Silkeborg Triathlon

Det blev til en 3. plads på stafet-distancen i et rigtigt stærkt felt, da der i dag blev afholdt Silkeborg Triathlon. Et glimrende resultat, som udover en tur på skamlen også gav et gavekort på 300,- til Bones.

Løbet startede med 950 m svømning, som Morten Østerby Andreasen klarede på 13:38. Han kom op af vandet som nr. 9 i et felt på 379 deltagere! Fantastisk svømning kun godt ét minut efter de bedste - bl.a. prof-triathlet Martin Jensen.

Efter et fint skifte, hvor chippen skulle fra Mortens til mit ben, kom jeg ud på cykelruten, som starter lige på og hårdt med masser af bakker. Samtidig var der en kraftig modvind, så gennemsnitsfarten efter 5 km var helt nede på 28 km/t! Halvvejs var gennemsnitsfarten kommet op på knap 32 km/t, men der var stadig lang vej til at indfri forventningerne. Men takket være en god slutspurt lykkedes det akkurat at presse tiden under 1:20, bl.a. ved hjælp af et par bakker nedad, hvor farten rundede de 60 km/t - 1:19:59 blev tiden ifølge GPS uret, men så var ruten også lige 800 m længere end de forventede 45 km (se udtrækket fra Endomondo nedenfor). Inkl. løb ud og ind af skiftezonen blev tiden 1:20:58 - en placering som nr. 43 ud af de 379 deltagere.

Efter cyklingen lå vi nr. 6 i stafet-klassen. 2. skifte blev til gengæld overstået på kun 24,4 sekunder - hurtigste tid af alle - og afsted med Thomas på de 10,5 km løb. Jeg havde sat pres på ham med en tid under 40 minutter, og selvfølgelig leverede han varen. På den meget kuperede rute løb han på 39:24 - 6. hurtigste tid af alle og en gennemsnitsfart omkring de 16 km/t! Helt fantastisk! Han løber lige op med prof-triathleten Martin Jensen, og samtidig lykkes det ham at overhale 3 stafet-hold, så vi ender på en samlet 3. plads i stafet-klassen og på en 12. plads, hvis man tager de individuelle med!

Sluttiden blev 2:15:07, og vi slår dermed sidste års vindertid med over 3 minutter! Men på en dag hvor konkurrencen virkelig var hård, rakte det altså "kun" til en 3. plads. Vinderholdet fra Team Triathlon Herning (bl.a. med en tidligere vinder af Copenhagen Marathon på løbet) vandt i tiden 2:10:30, mens Martin Jensen vandt den individuelle konkurrence i tiden 2:02:54!

Alt i alt et super resultat, som kun kom i hus takket være mine to med-deltagere. Tak for indsatsen Morten og Thomas - I gjorde det fantastisk!

Resultater fra Silkeborg Triathlon kan findes her. Vælg "Relay - 1/4 ironman" i stedet for "1/2 ironman" for at finde os.

Silkeborg Triathlon

I weekenden afholdes Silkeborg Triathlon, hvor jeg stiller op på et stafet-hold med Morten Østerby Andreasen (svømning) og Thomas Esbensen (løb).

Stafet-distancen er 1/4 ironman, dvs. 950 m svømning, 45 km cykling og 10,5 km løb. Både Morten og Thomas er fremragende atleter, så vi håber på et topresultat.

Morten er en af Team Triathlon Hernings bedste svømmere. Han svømmer de 950 m på omkring 13 minutter, så det er lidt af et scoop at få ham med på holdet.

Thomas (som er min fætter) er en fremragende løber. På trods af den kuperede rute i Silkeborg kan han formentlig løbe de 10,5 km på omkring 40 minutter, dvs. med en gennemsnitsfart på ca. 16 km/t!

Og så er der mig tilbage til at klare de 45 km cykling. Ruten er ligesom for løberuten meget kuperet, så det bliver svært at komme under 1:20, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Formen er rimelig god i øjeblikket, og ruten burde ikke give problemer med mine 62 kg...

Sidste års vindertid på stafet-distancen var 2:18:17, så mon ikke også vi kan komme derned omkring - og så må vi se, hvad de 29 andre stafet-hold kan præstere.

Udfordringen...

Efter at have vundet en billet til Challenge Copenhagen 2012 ved Esbjerg Duathlon er planen at sammensætte et målrettet træningsprogram, så jeg kan stå klar d. 12. august 2012 i København. Det bliver en kæmpe udfordring, som jeg vil arbejde for at realisere.

Jeg har oprettet denne blog, så interesserede kan følge med i min træning og samtidig for at kunne poste interessante indlæg i relation til triathlon-sporten - motion, kost, udstyr, m.v.

Jeg glæder mig til at komme i gang med træningen!