Aalborg Triathlon nærmer sig med hastige skridt. Der er nu kun to uger til jeg stiller op på en halv ironman, så formen skal gerne til at indfinde sig. Jeg er sikker på, at jeg nok skal komme igennem, men jeg skulle også gerne have en god oplevelse ud af det.Der er stadig rigtig meget arbejde og dermed masser af undskyldninger for ikke at træne. Men jeg er trods alt kommet lidt mere i gang - især på løbefronten. Det kom lidt som et chok for mig, at jeg havde så svært ved at løbe 10,5 km i Haderslev i slutningen af maj - også selvom det delvist skyldtes sygdom op til stævnet. Jeg har fået mange flere kilometer i benene siden, og weekendens 14 km forløb uden de større problemer. Nu mangler jeg bare noget fart, så jeg må have et par interval-pas ind i programmet.
Jeg har flere gange snakket om at lægge et træningsprogram op til den halve ironman, og jeg har et fint grundlag fra sidste års optræning til den fulde ironman-distance. Men det er aldrig blevet til noget, så træningen har været lidt tilfældig på det seneste. Svømningen har jeg kun holdt ved lige, så jeg ikke drukner. Og cyklen har også rullet lidt for få kilometer, men jeg kan vel bare bruge et af Flemming Hebsgaards mottoer - "kort og hårdt er bedre en langt og langsomt"...
I dag har der været Challenge Aarhus - en halv ironman, som jeg selv deltog i sidste år. I år var jeg med fra sidelinjen, og det kan jeg også anbefale andre at prøve, hvis deres motivation til triathlon ikke er, hvad den burde være. Det gipper i kroppen, når jeg oplever alle de mennesker, der kæmper på hver deres måde, og det giver mig lyst til at være med. Desuden giver det et godt grin, hvis man stiller sig der, hvor folk hopper, springer eller vælter af deres cykler ind mod anden skiftezone. Der er rigtig mange, som godt kan trænge til en lille smule træning i, hvordan de kommer af deres cykel. Og ja, jeg er også engang væltet i anden skiftezone, men jeg har efterhånden lært det... :-)
