Den 12. august 2012 gennemførte jeg Challenge Copenhagen - en fuld-distance ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 km løb - på 10 timer, 29 minutter og 2 sekunder.
Det var en helt fantastisk dag, hvor jeg fik masser af opbakning af mit helt eget personlige heppekor. Nu fortsætter drømmen om flere triathlon-eventyr...

mandag den 26. november 2012

Salomon S-Lab Fellcross

Selvom der ikke bliver trænet så meget i øjeblikket, betyder det jo ikke, at der heller ikke må ske noget på udstyrsfronten. Aldrig gå ned på udstyr! Seneste påhit er et par nye løbesko - Salomon S-Lab Fellcross.

Det var egentlig min fætter, Thomas, som først kom på idéen, men jeg var straks med på den. I vinter-halvåret er som regel ikke så motiverende at tage udenfor for at træne. Så for at gøre det lidt mere spændende at løbe, kan man finde et alternativt underlag at løbe på end den sædvanlige sti. Salomon laver en del trailsko, som er sko til at løbe i terræn og steder med dårligt greb. Fellcross modellen er deres letvægts konkurrence-model, som har en markant anderledes sål end sædvanlige løbesko. Under forfoden er der en masse "dupper" udformet som et omvendt v, mens de under hælen er spejlvendt. Dette sørger for, at der er greb til at løbe både opad og nedad uden at skride - og det virker! Selv det mest mudrede underlag bliver forceret uden de store vanskeligheder, mens skoen til gengæld ikke er god til at løbe på asfalt med.

Så nu er der ingen undskyldninger, når sneen sætter ind...

Salomon S-Lab Fellcross

Træning




Træningsprogram




Konkurrencer